Løgrelish, marokkansk salat og cous cous er tre nemme opskrifter på tilbehør til den lækre ret 'Lam Mrousiya' (Foto: DR ©DR)

Løgrelish, marokkansk salat og cous cous - tilbehør til Lam Mrousiya

i programmet 'silence of the lambs' giver brødrene Price 3 eksempler, på tilbehør til retten 'Lam Mrousiya'

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

Løgrelish

  • 4 stk. store løg
  • 1 smule olivenolie
  • 1 spsk. gurkemeje
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 smule sukker

Marokkansk salat

  • 2 stk. tomater
  • 2 stk. skrællet agurk
  • 1-2 stk. skalotteløg eller hvide salatløg
  • 1 smule chili
  • 1 smule hakket mynte
  • 1 stk. citron
    (saft fra citron)
  • 1 smule olivenolie
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 smule sukker

Cous cous

  • 2-3 stk. banan-skalotteløg (alm. skalottelog kan også bruges)
  • 2 stk. tomater
    (befriet for kerner)
  • 1 håndfuld tørrede abrikoser
    (helst de brune der ikke er svovlet)
  • 0,4 stk. agurk
    (befriet fra kerner)
  • 1 smule frisk mynte
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 2-3 spsk. olivenolie
    (en der ikke er for frugtig i smagen)
  • 0,5 l vand
  • 250 g cous cous moyen

Fremgangsmåde

Løgrelish:

  1. En sødmefuld, lidt støvet aroma kommer frem, når man anvender gurkemeje i store mængder som her.
  2. Skær løgene i tynde skiver. Olivenolie – eller en anden, mere neutral olie kan også anvendes. Løgene steges for lav varme. De skal bliver klare og må ikke tage farve.
  3. Efter 5-10 minutter kommes en spiseskefuld gurkemeje på og steger med. Er der ikke nok væde på panden, så kom lidt vand på. Det koger væk under processen. Godt med salt og peber. Der burde være sukker nok i løgene til at gøre retten let sødmefuld. Ellers kommes en anelse sukker på.
  4. Det skal nu bare simre for ganske lav varme. Man kan smide et låg over panden i noget af tiden – det holder på væden – men til sidst skal det af, så retten kan koge ind til en passende konsistens. Det skal være som en kompot – blød, sødmefuld og venlig. 

Marokkansk salat:

  1. Skær meget små tern (ikke mere en 3-4 millimeter max) af tomat, skrællet agurk, skalotteløg eller hvide salatløg, en anelse chili og hakket mynte.
  2. Smag den til med rigeligt citronsaft og olivenolie samt salt, peber og evt. en anelse sukker, hvis tomaterne ikke er helt søde nok. Den skal trække en 20-25 minutter – så er den bedst. 

Cous-cous Fred Style:

  1. Alt grønt skæres i ret små tern - så små, som ens evner og tålmodighed tillader det.
  2. Skalotter og abrikoser sauteres i olivenolie - vær ikke nærig. Cous-cous tilsættes sammen med lidt salt, og der røres i et minuts tid eller to.
  3. Nu kommer der så noget, der er lidt tricky: det kogende vand tilsættes lidt efter lidt. Pas på med at give for meget - her skal der så slukkes for blusset.
  4. Der røres godt rundt. Forsøg at folde cous-cous´en i gryden (som var det flødeskum, der blev vendt med chokolade). Tilsæt evt. mere kogende vand, men vær opmærksom på, at tomater og agurk tilføjer mere væde til blandingen. Smag på cous cous’en. Den skal have lidt bid.
  5. Derefter tilsættes tern af tomat, agurk og hakket mynte, og gryden dækkes med tætsluttende låg og trækker i 5 minutters tid.
  6. Låget løftes, og der tilsættes lidt mere olivenolie (vær ikke bange, den kan trække en del). Smages til med salt og peber, og nydes med Adams langtidsbraisserede-Marokko-jeg-skal-komme-efter-dig-lam. (Lam Mrouziya)