Louises Rubinsteinkage med svesker og romtopf
Hvis du også er vild med smagen af rom, så prøv Louises romfyldte Rubinsteinkage lavet med romtopf fyldt med lækker sveskekompot.
Tilberedningstid:
3 timer
Antal portioner:
12 pers.
Kok og program
Ingredienser
Mandelbunde
- 170 g marcipan
- 85 g sukker
- 2 æg
- 60 g mel
- 15 g mandelmel
- en smule hjortetaksalt
- 85 g æggehvider
- 45 g sukker
Vandbakkelser
- 60 g smør
- 60 g mel
- 75 g vand
- 2 æg
-
200 g
sukker
(til karamel)
Romtopfmousse
- 60 g æggeblommer
- 85 g sukker
- 2 dl romtopf
- 5 blade husblas
- 500 g fløde
Sveskekompot
- 200 g svesker
- 100 g sukker
- 100 g vand
Pynt
- 500 ml flødeskum
Fremgangsmåde
Mandelbunde
- Bland marcipan og sukker grundigt.
- Tilsæt æg. Sigt mel, hjortetaksalt og mandelmel i, og vend rundt.
- Pisk hviderne, og tilsæt de 85 gram sukker gradvist. Pisk til sej marengs. Vend marengsmassen i dejen.
- Bag som to bunde på ca. 180 mm i diameter. Bag bundene ved 180 grader i 10-12 min.
Sveskekompot
- Kog svesker, sukker og vand i 10 min. Blend det sammen, og lad det køle af.
Vandbakkelser
- Smelt smør, og rist melet let heri.
- Tilsæt vand, og bag af.
- Tag af varmen, og vent et øjeblik. Pisk æg i til passende konsistens.
- Kom i sprøjtepose med rund tyl, sprøjt små toppe på plade med bagepapir. Bag ved 210 grader i ca. 25 min.
- Dyp derefter i flydende karamel lavet på 200 gram sukker.
Samling
- Smør et godt lag sveskekompot på bundende.
- Læg først en bund i en kagering, derefter mousse, bund og mousse.
- Lad sætte sig på køl. Pynt med masser af flødeskum og vandbakkelser.