Kagemennesker laves ofte af weinerbrød, men hvorfor ikke prøve sig frem med en helt anden type kage, som denne smukke kagekone med kokos- og chokoladebunde, passionsfrugt og hindbærpynt. (©DR)

Luksus kagekone med syrlig passionsmousse

Hvis du ikke er så meget til wienerbrød, men gerne vil lave en kagekone- eller mand, er du havnet det rette sted. Denne udgave af en kagekone indeholder en lækker syrlig passionsmousse lagt imellem en sprød chokoladebund og en bagt kokosbund.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Passionsmousse

  • 10 blade husblas
  • 4 dl passionsfrugtpuré
  • 600 g flødeost naturel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 200 g flormelis
  • 6 dl fløde

Kokosbund

  • 200 g æggeblommer
  • 130 g sukker
  • 200 g mel
  • 100 g kokosmel
  • 400 g æggehvider

Sprød bund

  • 300 g hvid chokolade
  • 90 g pufris
  • 60 g kokosmel
  • 1 nip salt

Pynt

  • 300 g friske hindbær
  • 25 g marcipan
  • Slik til pynt

Fremgangsmåde

Mousse med passionsfrugt:

  1. Start med at lave moussen. Du lægger husblas i blød i koldt vand. Passionfrugtpure varmes forsigtigt op uden at koge, og husblas smeltes i den lune pure. massen stilles tilliden og køler lidt ned.
  2. Flødeost, flormelis og vanilje røres til en homogen masse.
  3. Bland ca. 1/3 del af ostemassen ned i den lune passionsmasse. Når alle klumper er rørt ud, hældes massen tilbage til den sidste del af ostemassen og blandes godt. Det kan være nødvendigt at piske med et piskeris.
  4. Pisk fløden let og vend den i blandingen.
  5. 1/4 af den færdige mousse hældes i en sprøjtepose med blonde tyl
  6. 1/4 hældes i en sprøjtepose med glat tyl
  7. Den sidste 1/2 del fordels i 2 sprøjteposer uden tyl og lægges på frost i 25 min. Herefter opbevares moussen i køleskabet til du skal samle kagen.

Bunde:

  1. Så skal der laves bunde. Pisk en luftig æggesnaps med blommer og sukker. Mel og bagepulver blandes og sigtes i æggesnapsen. tilsæt kokosmel og vend blandingen forsigtigt sammen.
  2. Pisk æggehviderne stive og vend den i dejen, så du bevarer så meget luft som muligt. Men samtidig får mixet dejen helt.
  3. Hæld dejen i en bradepande med bagepapir i bunden Til en almindelig ovn størrelse skal alt dejen ikke bruges. tykkelsen på dejen skal være ca. 2 cm. Bunden bages ved 190 grader i ca. 15 min.
  4. Når den er afkølet skæres den ud i kagekone/kagemands form.

Den sprøde bund:

  1. Så skal den sprøde bund laves. Den hvide chokolade smeltes over vandbad. eller i mikroovn. Når chokoladen er flydende, tilsættes alle ingredienser og blandes godt. Der skal arbejdes lidt hurtigt og før chokoladen sætter sig.
  2. Mellem 2 stykker bagepapir rulles chokolademassen tyndt ud. Den skal have størrelse så du kan lave en nøjagtig kopi af formen på den bagte form. Det er lettest at skærer ud mens chokoladen stadig er varm. Når du har formen stille chokoladedejen i fryseren til den har sat sig. Det tager min 5 min.

Forberedelse af pynt:

  1. Nu gøres hindbær klar. De skal skylles og tørres godt og herefter halveres.
  2. Marcipan rulles ud så den passer til ansigtet på kagemanden/konen og pyntes med f.eks. glasur, så der er øjne og næse. Kan også laves med slik. Kun fantasien sætter grænser.

Kagen samles

  1. Nu er du klar til at samle kagen. Den sprøde bund ligges tilrette på det fad kagen skal serveres på.
  2. Den mousse der ligger i sprøjteposen med glat tyl bruges til at sætte toppe af mousse hele vejen rund på kanten af den sprøde bund. resten af bunden fuldes med dutter sprøjtet op med den mousse der ligger i sprøjteposer uden tyl. Der er vigtigt at de toppe/dutter, der sprøjtes ud, er samme højde og lige store. 
  3. Den bagte bund ligges oven på moussen. 
  4. Herefter er du klar til at pynte. I bunden af kjolen sprøjtes en kant med blonde tyllen (andre alternative kanter er naturligvis også mulige). 
  5. Herefter ligges hindbær helt tæt sammen og danner kjolen. Marcipanansigtet ligges på kagen og med slik laves nu hår og detaljer færdigt.
  6. Hvis ikke den skal spises med det samme, skal den opbevares på køl, til den skal serveres.