En dansk klassiker, der bare altid smager godt! (©DR)

Lun leverpostej med rugbrød og bacon

I ottende sæson af Nak & Æd var Nikolaj og Jørgen blandt andet i Zambia for at gå på jagt. Dertil hører sig en solid morgenmad, for at starte dagen bedst muligt. Og det gøres næppe bedre end med rugbrødsmadder med lun leverpostej, bacon og syltede rødbeder - her får du opskriften på hvordan klassikeren kan laves i det fri.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • en lille bakke leverpostej
  • 4 skiver rugbrød
  • 6 skiver bacon
  • 4 skiver syltede rødbeder

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at stille leverpostejen ind i gløderne på bålet, og varm den stille og roligt op. 
  2. Steg bacon sprødt på en lille pande. 
  3. Smør lidt lun leverpostej ud på hver stykke rugbrød, og læg derpå syltede rødbeder på.
  4. Knus bacon i store stykker og kom på - skal det være ekstra godt, kan du også forkæle madderne med lidt god spegepølse og lidt rå løg i tynde skiver. Krydr med friskkværnet peber og spis!