Prøv et frisk alternativ til glögg med denne opskrift af James Price på lutendrank. En krydret drik lavet på hvidvin med ingefær, kardemomme, kanel og muskatnød. (©DR)

Lutendrank

Her finder du en opskrift på lutendrank af James Price. Lutendrank er en krydret drik, der minder en smule om glögg. Denne udgave af drikken serveres dog koldt og kan derfor sagtens drikkes en varm sommerdag. James Price laver her en lutendrank på hvidvin, men man kan også bruge rødvin.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 6 pers.

Ingredienser

  • 1 flaske hvidvin
  • 90 g sukker
  • 5-6 skiver frisk ingefær
  • 1 håndfuld hel kardemomme
  • 2 tsk. groftkværnet kanel
  • Lidt revet muskatnød

Fremgangsmåde

  1. Hæld hvidvinen på en varm pande og tilsæt derefter sukker, ingefær, kardemomme, kanel og muskatnød.
  2. Lad sukkeret smelte og blandingen koge op, og lad derefter blandingen trække i 5-10 minutter.
  3. Sigt blandingen så krydderierne sigtes fra, og essensen hældes derefter på en karaffel. 
  4. Tilsæt resten af hvidvinen og stil drikken på køl.