En lækker kage med kakao og chokolade, som tager fem minutter at lave. Foto: DR (©DR)

Lynhurtig kakaokage i mikroovn

Kan man virkelig lave en lækker kage på fem minutter? Ja, det kan du med denne nemme opskrift på en lynhurtig kage i en kop med kakao og chokolade. Mums, den smager skønt sammen med en klat vaniljeis.

Tilberedningstid: 5 min. Antal portioner: 5 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 4 spsk. mel
  • 3 spsk. sukker
  • 3 spsk. kakao
  • 1 knivspids vaniljesukker
  • 1 knivspids bagepulver
  • 7 spsk. mælk
  • 2 spsk. raps- eller majsolie
  • 2 stk. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienser godt i koppen. Tilsæt evt. en anelse mere mælk – dejen skal have en ikke alt for flydende konsistens. Tilsæt til sidst et par stykker hel mørk chokolade.
  2. Bag i mikroovnen. Vores fik 90 sek ved 700 watt. 
  3. Spis den med en kugle vaniljeis til.


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 7