De er flotte, nemme at lave og smager skønt. Der er alt mulig god grund til at lave disse breadsticks, næste gang, du har lyst til en snack. Foto: DR (©DR)

Lynhurtige breadsticks - lækre snacks

Breadsticks er en fantastisk snack: Det er lange, sprøde stykker brød, som er rullet i sesam og fyldt med tomat, peperoni og ost. Lidt en krydsning mellem chips og pizza - og så er de drønnemme at lave.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 pakke færdig pizzadej
  • 140 g tomatpure
  • 1 spsk. olivenolie
  • 100 g mozzarellaost
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 50 g sesamfrø
  • 70 g peperoni

Fremgangsmåde

  1. Smør dejen med en smørekniv tomatpure midt på dejen, så kun 5 cm af kanten på langsiderne er frie. Over tomaten dryppes olivenolie og oregano. 
  2. Skær peperoni i små strimler og drys både peperoni og ost over tomaten. 
  3. Fold siderne uden fyld ind over midten, og lad den ene side nå ca. 1 cm over den anden, og tryk dem lidt sammen, evt. med lidt vand. 
  4. Skær fra den korte side af dejen 1 cm tykke strimler med en skarp kniv. 
  5. Tril og sno stængerne i sesam, mens du trækker let i dem, så de bliver lange. Sno fem-seks gange. Læg på plade med 7-8 stænger på hver plade. 
  6. Bag ca. 10 minutter ved 200 grader varmluft til de er gyldne. 


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 4