Indmad er smagfuld og sund mad. (©DR)

Lynstegt bushbuckindmad med løg og basilikum

I ottende sæson af Nak & Æd skød Jørgen og Nikolaj i Zambia en bushbuck, der tilhører antiloperacen. Af indmaden lavede Nikolaj denne hurtige ret, hvor nyre, hjerte og lever lynsteges og krydres med hvidløg, svampe og frisk basilikum.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 2 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 nyre, 1/2 lever og et 1/2 hjerte fra bushbuck
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 store marksvampe
  • 2 spsk. smør
  • frisk basilikum
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Istandgør indmaden og skær i store terninger. Steg ved hård varme i nogle minutter, krydr med salt og peber og kom i en gryde. 
  2. Smelt smørret, snit svampene groft og kom ved. Brun disse, så de bliver sprøde og gyldne. Krydr med salt og peber og kom ved indmaden. 
  3. Svits fintsnittet hvidløg og løg skåret i grove stykker. Kom ved indmaden, og drys groft hakket basilikum ud over. Server.