Mette Blomsterbergs opskrift på lyse rugboller er nem at lave, men husk at dejen skal hæve i køleskabet natten over. (©DR)

Lyse rugboller

Mette Blomsterbergs opskrift på lyse rugboller giver dejlige, lette og sunde grovboller, som er perfekte til skovturen eller madpakken.

Dejen skal hæve i køleskab til dagen efter

Tilberedningstid: 1 time, 45 min. Antal portioner: 12 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

Rugbollerne

  • 5 dl ymer
  • 25 g gær
  • 10 g salt
  • 50 g solsikkekerner
  • 200 g rugmel
  • 200 g hvedemel

Pensling og drys

  • 1 dl vand
  • 1 knivspids flagesalt
  • 50 g solsikkekerner

Fremgangsmåde

  1. Hæld ymer, gær, salt, solsikkekerner, rugmel og ½ af hvedemel op i røreskålen til røremaskinen. Ælt dejen godt ved middel hastighed i 5 minutter. Tilsæt mere hvedemel til dejen så småt samler sig. Ælt dejen videre ved middel hastighed i 15 minutter.
  2. Kom smagsneutral olie i bunden og på siderne af en stor plastic beholder eller en stor skål og læg plastic eller film over beholderen eller skålen. Stil dejen i køleskabet til den efterfølgende dag.
  3. Læg den hvilede dej forsigtigt ud på et let meldrysset bord. Del dejen i 12 stykker og tril dem til boller og form dem efterfølgende til aflange små brød. Sæt dem på bageplade belagt med bagepapir, med kun 1 cm. afstand. Lad dem nu hæve tildækket i ca. 1 time.
  4. Pisk vand og salt sammen og pensl bollerne jævnt og forsigtigt, og drys med hakkede solsikkekerner. Bag dem i en 200 grader varm ovn, til de er godt gyldne og bagt i bunden, ca. 15 minutter - afhængigt af ovnen.