Makrelsalat på rugbrød med mayonnaise (©DR)

Makrelsalat

Makrelsalat er en af danskernes favoritter, og selvom dåsen er god, er den hjemmelavede udgave bare bedst. Prøv Brødrene Prices opskrift på makrelsalat her.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 1 stk. frisk makrel

Tomatsauce

  • 2 stk. tomater
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 stk. lille skalotteløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2-3 spsk. tomatpure
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 kvist timian
  • 1 tsk. salt
    (efter smag)
  • 1 knivspids peber
  • 1 smule sukker
    (efter smag)
  • 1-2 dl hjemmerørt mayonnaise smagt til med revet citronskal og rigeligt finthakket dild.

Fremgangsmåde

  1. Makrellen fileteres og afskindes. Lad den trække med lidt salt mens tomatsovsen tilberedes.

  2. Tomatsovs:
    Hvidløgsfeddene og skalotteløg hakkes, kommes i en gryde sammen med olien. Steg det roligt til skalotteløget er klaret og tilsæt så tomaterne, som først er grofthakkede. Kom finthakket timian ved og steg til al væske næsten er væk. Tilsæt tomatpuré og de flåede tomater og lad sovsen koge roligt i mindst 1/2 time.

  3. Blend sovsen med en stavblender og lad den koge yderligere ind, til den bliver tyk i konsistensen. Smag den grundigt til med salt, peber og sukker.

  4. Læg makrelstykkerne ned i tomatsovsen og bring den i kog. Tag den fra varmen og lad fisken trække færdig i den varme sovs. Lad det hele køle af.

  5. Kom makrelstykkerne i et lille fad med tomatsovs over og pynt med mayonnaise.