Makrelsandwich med broccoli
Alt hvad kroppen og smagsløgene behøver samlet i én sandwich. En dejlig frokost med makrel, avokado og broccoli er sand hjernemad med sunde fedtstoffer og masser af god smag.
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 8 skiver valnøddebrød eller andet groft hvedebrød
- 1 hel friskrøget makrel
- 1 broccoli
- 6 radiser
- 2 avokado
- 2 store syltede drueagurker
- 1 rødløg skåret i ringe
- lidt saft af en citron
- 8 spsk. hjemmerørt mayonnaise
- 4 spsk. kapers
- evt. lidt krydderurter som dild, kørvel eller basilikum
Fremgangsmåde
Makrel
- Start med at skære fileterne af makrellen. Skær bug-stykket med ben af og træk skindet af makrellen. Pluk kødet i grove stykker og fjern evt. ben du måtte støde på.
- Sæt det plukkede kød til side.
Fyld
- Skær broccoli og radisser i ultratynde skiver med en kniv eller på et mandolinjern, og kom dem i vand med isterninger i 10-20 minutter, så de bliver helt sprød og lækre.
- Kør derefter de papirstynde broccoli og radisser i en salatslynge eller tør skiverne godt af i et viskestykke inden servering.
- Skær avocadoerne i halve, og tag sten og kød ud. Skær avocadoen i skiver og dryp dem med citron.
- Skær drueagurkerne og rødløg i tynde skiver.
Sandwich
- Grill brødskiverne på en grillpande eller rist dem i en brødrister.
- Smør halvdelen af skiverne med 1 spsk. mayonnaise på hver. Kom rødløg på, derefter makrel. Kom lidt citron over makrellen. Læg kapers, avocado og drueagurker ovenpå makrellen og slut af med broccoli radisser og evt. lidt krydderurter.
- Smør den sidste brødskive med mayonnaise og læg den over. Skær sandwichene over på skrå med en brødkniv og servér straks.