Malt flutes
Trænger du til at bytte rugbrødet ud med et sjovere alternativ i din madpakke? Så prøv kræfter med Mette Blomsterbergs luftige og sprøde malt flutes.
Tilberedningstid:
2 timer, 15 min.
Antal portioner:
12 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 2,5 dl vand
- 2,5 dl kærnemælk
- 25 g gær
- 15 g maltmel
- 10 g flage salt
- 450 g god hvedemel
- 200 g fuldkornshvedemel
- 0,5 dl smagsneutral olivenolie
- 1 dl vand til pensling
Fremgangsmåde
- Lun vand og kærnemælk til 40 grader og kom det op i en røreskål. Tilsæt gær, maltmel, salt, fuldkornsmel og 4/5 af hvedemelet.
- Ælt dejen godt ved middel hastighed i 5 minutter. Tilsæt olivenolien og mere hvedemel til dejen så småt samler sig. Ælt dejen godt i 15 minutter til den bliver glat og smidig.
- Læg dejen ud på et let meldrysset bord. Del dejen i 12 stykker og tril dem til boller. Lad bollerne hvile 10 minutter på bordet. Form bollerne til spidse flutes og sæt dem med god afstand på to bageplader belagt med bagepapir.
- Lad dem nu hæve tildækket i ca. 1 time.
- Pensl flutene jævnt og forsigtigt med vandet. Snit 3 skrå snit i hvert flute med en skarp, savtakket kniv.
- Sæt dem i en 220 grader varm ovn, og kom ½ dl. vand ind i bunden af ovnen. Bag dem til de er godt gyldne og bagt i bunden, ca. 15 minutter - afhængigt af ovnen...