Mamas Tagine
En lækker autentisk ret, lavet med den nordafrikanske tagine, som er en tradition at lave mad med.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
2 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 1 stk. hel økologisk kylling
- 1 stk. citron
- 1 stk. frisk ingefær
- 3 fed hvidløg
- 1 bundt koriander
-
1 smule
ras eller hanout
(Efter behov)
-
1 kg
blandede løg
(alm. og rødløg)
- 1 smule olivenolie
- 1 spsk. akaciehonning
- 2 spsk. Danablu ost
- 1 knivspids safran
- 1 håndfuld rosiner
- 2 stænger kanel
- 1 kop vand
- 2-3 stk. hele røde og grønne chilier
-
1 håndfuld
ristede hele mandler
(Til pynt)
-
1 smule
ristede sesamfrø
(Til pynt)
- 6 stk. tomater
- 1 stk. rødløg
- 1 smule koriander
- 1 smule olivenolie
- 1 stk. godt brød
Fremgangsmåde
- Hele den økologiske kylling skæres i stykker og puttes i en skål. Pres en citron over og lad den hvile i 5-10 minutter.
- Derefter kommes revet ingefær, hvidløg, hakket koriander, Ras el Hanout og akaciehonning i.Vend det i skålen med kyllingen. Lad det hvile i 5-10 minutter.
- Skær et kilo blandede rødløg og løg.
- Svits løgene i olivenolie ved medium varme i en gryde. Kom kyllingen i gryden og rør rundt.
- Kom rosinerne i en skål med lunkent vand og lad dem bløde op. Si vandet fra og kom rosinerne i gryden med kyllingen.
- Kom to spsk. Danablu ost og en knivspids safran i gryden og et glas vand. Lad retten simre i 30 minutter.
- Kom derefter det hele i en tagine og top den med to kanelstænger og 2-3 friske røde og grønne chilier. Lad taginen stege i oven i 60 min ved 180-200 grader.
- Pynt retten med ristede sesamfrø og mandler.
- Seks skrællede tomater skæres i tern. Et rødløg hakkes.
- Hak koriander og kom olivenolie på tomatsalaten. Kyllingeretten serveres sammen med tomatsalat og brød.