Sjove nissemænd som julekonfekt, er lige til at sætte tænderne i. Mums. (©DR)

Marcipan julenisser

Flotte julenissekager i marcipan, der vil se flotte ud på julebordet. Vær dog opmærksom på, at kagerne skal laves over to dage.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 6 pers.

Ingredienser

Dag 1

  • 500 g marcipan
  • 200 g flormelis
  • 1 smule rød farve

Dag 2

  • 300 g mørk chokolade

Glasur

  • 100 g flormelis
  • 1 stk. past. æggehvide
  • 1 smule mørk chokolade

Fremgangsmåde

Dag 1

  1. Ælt marcipanen smidig med hænderne. Rul den ud i lidt flormelis i ét langt stykke, der er 12 cm højt og 1,2 cm tykt. Skær det til i bund og top, så det er helt lige. 
  2. Skær det lige stykke ud i høje trekanter med en skarp kniv. 
  3. Mal den øverste tredjedel og den nederste tredjedel af trekanterne med en lille pensel med rød frugtfarve, og lad de malede trekanter lufttørre utildækket til næste dag. 
  4. Ælt marcipanresterne sammen og rul dem tyndt ud i en anelse flormelis. Udstik runde, krusede 
  5. cirkler til skæg i en bredde, der passer på trekanterne og skær toppen af. Indfarv en lille klump af marcipanresterne med rød frugtfarve og tril det til 10 runde, fine næser. Lad ligeledes skæg og næser lufttørre utildækket til næste dag. 

Dag 2

  1. Temperer chokoladen således: 
  2. Hak chokoladen fint - evt. i en minihakker. Smelt lidt mere end halvdelen forsigtigt i en skål over varmt vandbad (ikke kogende) til 48-50 grader. Kom den anden halvdel af den finthakkede chokolade op i en anden lidt stor skål. Hæld halvdelen af den smeltede chokolade op i skålen med den finthakkede chokolade, så de to stille og roligt smelter sammen under omrøring. Tilføj kun mere og mere af den smeltede chokolade, hvis det er nødvendigt. Den nu tempererede chokolades arbejdstemperatur er 31-33 grader. Overstiger man 34 grader, skal man temperere på ny. Lav en lille test for at sikre dig, at chokoladen vil hærde op og at din temperering er lykkedes. 

  3. Kom den tempererede chokolade op i en flad beholder, hvor der er god plads til at dyppe i. Dyp forsigtigt de malede, tørrede trekanter i den tempererede chokolade og sæt dem straks af på bagepapir. Stil dem i kort køleskabet, til chokoladen hærder op. 

Lav glasur

  1. Sigt flormelissen op i en skål. Kom en lidt pasteuriseret æggehvide i og pisk det til en luftig, kridhvid glasur med en håndmikser. Glasuren skal være så stiv, at den lige netop ikke flyder 
  2. sammen, når du rører i den. Tilsæt lidt mere æggehvide hvis det er nødvendigt. 
  3. Lim skægget på kroppene med en anelse glasur. Fold et kornet (kræmmerhus af bagepapir) og kom glasur i. Sprøjt kvasten på huen, knopkanten på huen og øjne og overskæg på som på billedet. 
  4. Placer næsen i hvert overskæg, mens det stadig er vådt. Smelt lidt chokolade over et lille vandbad. Fold endnu et kornet og kom en anelse smeltet chokolade heri. Sprøjt nu sirligt pupiller i øjnene. 

  5. Lad julenisserne tørre fuldstændigt i minimum 2 timer.