Jamie Olivers marengs med vanilje pærer og chokoladesauce er en flot og lækker dessert. (©DR)

Marengsdessert med pærer og chokoladesauce

Jamie Oliver lavede i tv-programmet Jamie Olivers Eget Køkken denne nemme og hurtige opskrift på en meget lækker dessert: Marengsbund med chokoladesauce, vaniljecreme og syltede pærer. En variation over den klassiske dessert pærer belle Helene. "Den er dødnem at lave," siger Jamie Oliver, og det er en dessert, der er perfekt til gæster.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 4 stk. æg
    (store)
  • 200 g rørsukker
  • 1 knivspids havsalt
  • 100 g hasselnødder
  • 2 dåser syltede pærer
  • 2 stk. syltet ingefær
    (kan udelades)
  • 200 g Mørk chokolade
    (Gerne med 70 pct. kakao)
  • 4 dl piskefløde
  • 50 g flormelis
  • 1 stk. vaniljestang
  • 1 stk. appelsin, økologisk

Fremgangsmåde

  1. Pisk marengsen:
    Forvarm ovnen til 150 grader. Del æggene og hæld æggehvider i en helt ren skål. Sørg for, at der ikke er æggeblomme med. Pisk hviderne stive. Tilsæt nu salt og pisk sukkeret i lidt ad gangen. Pisk, indtil marengsen er helt hvid og føles helt glat.

  2. Bag bunden:
    Beklæd en bageplade med bagepapir. Kom evt. et lille stykke marengs under hvert hjørne, så papiret ikke glider. Spred marengsen ud, så den er på A4-størrelse, og lav små toppe i den. Bag den øverst i ovnen en time, eller indtil den er sprød udenpå og lidt sej indeni. Bag samtidig hasselnødderne i en bradepande nederst i ovnen.

  3. Lav chokoladesovsen:
    Skær hver pære ud i tre skiver. Hæld lidt af saften fra pærerne i en kasserolle, evt. sammen med syltet ingefær, og varm den langsomt op. Tag kasserollen af blusset og rør chokoladen i, indtil den smelter.

  4. Anret desserten:
    Tag marengs og hasselnødder ud af ovnen og lad dem køle af. Pisk fløde, vaniljekorn og flormelis til en blød creme. Knus hasselnødderne. Læg marengsen på et fad og fordel creme, chokoladesauce og pærer i lag ovenpå. Slut af med knuste hasselnødder og revet appelsinskal. Servér straks.