Marengslagkage pyntet med friske hindbær og sød lakrids (©DR)

Marengslagkage

Louise laver denne elegante og sprøde marengslagkage. Smagen er præget af syre fra hindbær blandet med en sødme fra den hvide chokolade, med fantastisk sprøde bunde.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Ingredienser

Marengs

  • 6 stk. æggehvider
  • 400 g flormelis
  • 1 smule eddike
  • 3 spsk. lakridspulver

Hvid chokolademousse

  • 200 g hvid chokolade
  • 6 dl fløde
  • 1 stk. citron
    (skal herfra)
  • 3 blade husblas

Pynt

  • 375 g friske hindbær
  • 1 smule hakket, sød lakrids

Fremgangsmåde

Lav marengs: 

  1. Pisk hviderne stive og tilsæt sukkeret lidt af gangen. Til sidst kommes eddike og lakridspulver i og vendes forsigtigt i. 
  2. Nu sprøjtes massen ud med en stjernetyl i 3 lige store bunde og de bages ved 120 grader i 1 time og 45 m

Lav hvid chokolademousse og pynt:

  1. Læg husblasen i blød i koldt vand i 5 min Varm fløden til lige under kogepunktet og hæld det forsigtigt over den hakkede chokolade. Vend det stille sammen, indtil det er en homogen masse. Tilsæt citron og husblas og lad den køle af. 
  2. Når den er helt kold piskes den op og ligges sammen med marengsen sammen med hindbær og stykker af lakrids.