Machta-te kan også bruges i kager og giver en spændende smag. (©DR)

Matcha-missiler

En smuk dessert med matcha-mousse, passionsfrugt og ingefær, som Jasmin lavede i Den store bagedyst 2018. Server de fine kager som en flot dessert.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Passionsgelé

  • 1,2 dl passionsfrugtsaft
  • 2-3 spsk. sukker
  • 2½ blade husblas

Matcha-mousse

  • 1 tsk. matcha-pulver
  • 3 spsk. sukker
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 dl koldskål
  • 2 dl flødeskum
  • 2½ blade husblas

Ingefærsablé

  • 90 g sukker
  • 80 g smør
  • 110 g hvedemel
  • 1 lille knold ingefær
  • 2 spsk. sorte sesamfrø
  • ½ æggeblomme

Matcha-glace

  • 9 blade husblas
  • 225 g glukosesirup
  • 225 g sukker
  • 135 g vand
  • 150 g kondenseret mælk
  • matcha-pulver efter smag
  • evt. lidt grøn pastafarve

Snirkler

  • 200 g sukker
  • 1 spsk. glukosesirup

Fremgangsmåde

Passionsgelé

  1. Læg husblas i blød.
  2. Varm passion og sukker op og tilføj udblødt husblas.
  3. Hæld på form og afkøl.

Matcha-mousse

  1. Rør matcha op med sukker. Kog  op med ½ dl koldskål og tilføj udblødt husblas.
  2. Rør den sidste halve dl koldskål i. Når massen er fingervarm vendes flødeskum i.
  3.  Kom i sprøjtepose og hæld på ønskede forme.

Ingefærsablé

  1. Blend alle tørre ingredienser med smør og saml dejen med æggeblomme. 
  2. Rul ud mellem 2 stykker bagepapir og kom på køl.
  3. Hele massen bages ved 200 grader i ca. 12 minutter.
  4. Udstik så snart det kommer ud af ovnen i en passende størrelse der kan fungere som bund til desserten og hvor moussen kan stå.

Matcha-glace

  1. Kog sukker, vand og glukose op. Når det koger, tilføjes opblødt husblas.
  2. Tilføj kondenseret mælk og matcha.
  3. Hæld over den hakkede chokoladen, tilføj farve og stavblend. Afkøl til 35 grader.
  4. Hæld over de frosne mousse.

Snirkler

  1. Smelt sukker og glukose sammen til gylden. Hæld på plade og drys med sort sesam.
  2. Lad køle og knæk i stykker du kan bruge som pynt.

Samling af kagerne

  1. Smør lidt passionfrugtgele på dine sablébunde.
  2. Placer de glacede mousser ovenpå og stik en snirkel i. Pynt evt. med bladguld eller guldstøv.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Afsnit 8