"Sex and the City"-kage til en rigtig hyggelig venindeaften. (©DR)

Mazarinkage med blåbærcreme

Små og fine kager med inspiration fra serien "Sex and the City"

Tilberedningstid: 2 timer, 15 min. Antal portioner: 6 pers.

Kok og program

Ingredienser

Mørdej

  • 750 g hvedemel
  • 250 g flormelis
  • 375 g smør
  • 2,5 stk. æg

Mazarinmasse

  • 400 g marcipan
  • 125 g sukker
  • 75 g smør
  • 2 stk. æg

Blåbærcreme

  • 375 g blåbær
  • 5 spsk. sukker
  • 2 stængler vanilje
  • 3 tsk. majsstivelse
  • 375 g flødeost
  • 5 spsk. sukker
  • 4 stk. citroner
  • 250 g fløde

Chokoladeblade

  • 300 g god chokolade
  • 1 smule spiselig guldspray

Fremgangsmåde

Lav mørdej

  1. Ælt alle ingredienser kort sammen til en ensartet masse med hænderne

  2. Stil på frys i 15 min i 3 poser

  3. Rul dejen ud og udstik med blomsterudstikkeren

  4. Kom dem i din mini muffins forme. Husk kun at bruge hver anden, da bladene skal stikke ud over, så de får en mere livagtig effekt. 

Lav mazarinmasse:

  1. Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne

  2. Ælt smørret i lidt af gangen

  3. Ælt ligeledes æggene i lidt af gangen.

  4. Kom en lille portion i bunden af hver blomst

  5. Bag dem på 170 grader varmluft i cirka 15 min (til de er let gyldne)

  6. Afkøl dem og drys derefter en lille smule flormelis igennem en sigte over dem. 

Blåbærcreme:

  1. Kog blåbær sammen med saft fra 2 af citronerne inkl. skal, sukker og vaniljesukker indtil bærrene er møre – brug evt. en stavblender hvis bærrene fortsat er for store.

  2. Rør majsstivelsen sammen med lidt vand og tilsæt blåbærmassen

  3. Kog igen kort op og køl af i 3 poser i fryseren.

  4. Pisk flødeosten sammen med den resterende sukker og de sidste to citroner og skal derfra.

  5. Pisk sammen med blåbærmassen indtil den bliver cremet.

  6. Pisk fløden og vend den sammen med blåbærmassen.

  7. Kom blåbærmassen sammen i en sprøjtepose med en rund tyl.

  8. Sprøjt hver blomst, så der danner sig en rund kugle, som forestiller blomstens midte. 

Chokoladeblade:

  1. Tempererer din chokolade

  2. Når din chokolade er tempereret tag en spids lille kniv og dyb den i chokolade

  3. Derefter kom på dit kageplast i en forholdsvis hurtigt bevægelse. Lav først 25 og kom dem derefter i en form, så de får et ensartet buk

  4. Gør efterfølgende det samme med dine sidste 25 blade

  5. Kom dem på køl, så de får et kuldechok.

  6. Hvis de er tempereret korrekt, vil de ligeså nemt falde af kageplasten og holde formen når du tager kageplasten ud af formen. 

  7. Tag nu din spray og spray halvdelen af bladet, så det får et strejf af guld. 

  8. Læg forsigtigt et blad på hver af dine blomster, så det ligner at der er fløjet et blad fra blomsten og landet ovenpå den.