Meatza med nduja

Pizza med kødbund! Det må være en drøm for de fleste kødelskere. I denne opskrift er pizzabunden lavet af oksekød og pizzatoppingen består af stærk chorizo, peberfrugter og oliven. Prøv denne anderledes version af pizza i aften når du skal hygge om familien.

Top din pizza, eller her meatza, med oliven for at tilføre lidt ekstra smag til oplevelsen. (© DR)

Tidsforbrug: 50 min. Mængde: 4 pers.

Ingredienser

Bund

  • 800 g hakket oksekød

  • 2 stk. æg

  • 2 spsk. bredbladet persille

  • 2-3 fed hvidløg

  • 4 spsk. parmesanost

  • 1 smule salt

  • 1 smule peber

Fyld

  • 3 stk. peberfrugter

  • 1-2 stk. løg

  • 1 smule olivenolie

  • 200 g nduja (Alternativt kan anden stærk chorizo benyttes.)

  • 12-15 stk. udstenede grønne oliven

  • 1-2 stk. skærefast mozzarella

Tomatsauce

  • 2-3 stk. modne tomater

  • 1 dåse flåede, hakkede tomater

  • 3-4 fed hvidløg

  • 2 tsk. tørret oregano

  • 1 smule olivenolie

  • 1 smule salt

  • 1 smule peber

  • 1 smule sukker

Fremgangsmåde

Begynd med tomatsaucen:

Skær de friske tomater i mindre stykker. Hak hvidløgsfeddene. Sautér hvidløg i olivenolie i en gryde. Tilsæt de friske tomater og steg dem med et par minutter. Kom de flåede tomater og oregano ved, og lad saucen koge roligt i 1/2 times tid.

Kør den med en stavblender til konsistensen er passende - den behøver ikke at være helt fin. Smag til med rigeligt salt og peber og en smule sukker.

Gær fyldet klar:

Til fyldet skæres deles løgene i halve og skæres derpå i ret tynde skiver. Gør pebrene i stand og skær ligeledes dem i tynde strimler. Sauter løg og pebre i olivenolie på en pande til begge dele er faldet sammen og omtrent mørt. Smag til med salt og peber.

Lav så bunden:

Til bunden blandes det hakkede oksekød, æg, hakket persille, knust hvidløg, parmesan og salt og peber grundigt til en sammenhængende fars. Bred farsen ud på en stegepande af passende størrelse. Den må gerne komme lidt op af kanten på panden. Sæt panden i en varm ovn (225 g) i ca. 10 minutter. Den væde der måtte have samlet sig i panden hældes fra.

Kom derpå en godt lag tomatsauce ovenpå kødet, derpå revet mozzarella, så løg og peberfrugter, små teskefulde Nduja eller skiver af chorizo rundt omkring og endelig oliven. Sæt atter panden i ovnen i ca. 10 minutter til osten er smeltet.

Tip: Server i "slices" med en god grøn salat til.