Lav denne lækre sydstatsret derhjemme når du trænger til at pifte aftensmaden op! De lækre kammuslinger marineres i citronsaft og løg. (©DR)

Mexicansk sashimi (marineret kammusling)

I programmet 'Anne og Anders i USA' mødte Anne Hjernøe, Sandra, der oprindelig er fra Mexico, men nu har en rrestaurant i Tuscon, Arizona. Her er Sandras opskrift på kammuslinger marineret i citronsaft og løg. En lækker og krydret sydamerikansk opskrift, der tilmed er super nem at lave.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 12 stk. kammuslinger
  • 1 stk. løg
  • 3 stk. citroner
  • 0,5-1 tsk. flagesalt
  • 1 smule friskkværnet peber
  • 1 smule frisk koriander

Fremgangsmåde

  1. Skær kammusling og løg helt fint og bland det. Pres citronsaft henover og drys med lidt salt og peber. 
  2.  Smag sashimien godt til og lad den trække i et kvarters tid (dog gerne en halv time) i køleskabet.