Frisk og anderledes opskrift på en lækker kage med smag af mojito. Opskriften bagte Sune i Den store Bagedyst 2016. (©DR)

Mojito kage

I fjerde program af Den store Bagedyst bagte deltagerne polterabendkager. Sune bagte denne opskrift på en lækker mojito kage, der både er frisk og sød i smagen og flot dekoreret. Du får opskriften på mesterværket her.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Lagkagebunde

  • 50 g mandelmel
  • 100 g æggblommer
  • 65 g sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g hvedemel
  • 200 g æggehvider

Dacquoise

  • 115 g æggehvider
  • 40 g sukker
  • 100 g mandelmel
  • 115 g flormelis

Limecurd

  • 225 g helæg
  • 240 g sukker
  • 8 g limeskal
  • 160 g limesaft

Italiensk marengs

  • 300 g sukker
  • 75 g vand
  • 115 g æggehvide

Mojitomousse

  • 250 g limecurd
  • 250 g skyr
  • 1 stang vanilje
  • 300 g italiensk marengs
  • lidt hvid rom
    (efter smag)
  • 6 blade mojito
  • 1 stor håndfuld mynte

Fremgangsmåde

  1. Lagkagebunde:
    Æggeblommer og sukker piskes til snaps. Mandelmel sigtes i æggesnapsen sammen med hvedemel og bagepulver. Æggehvider piskes stive, og vendes i. 
  2. Hæld dejen i en bradepande og bag ved 190 celcius til den er let gylden og fast. 
  3. Dacquoise:
    Pisk æggehvider stive med sukker. Heri vendes flormelis og mandelmel og massen kommes i en sprøjtepose, og sprøjtes ud i ringe på en bageplade med bagepapir. Bag ved 170 celcius til de er gyldne. 
  4. Limecurd:
    Saft og skal gives et opkog med ¼ af sukkeret. Resten af sukkeret kommes i æggeblommer og piskes godt sammen. Den kogende citrus-saft hældes under piskning i blommerne. Det hele hældes tilbage i gryden, og gives et opkog under konstant omrøring. Når det bobler, koges det i ca. 2 minutter, hvorefter det sigtes for at fjerne evt. klumper. 
  5. Mojitomousse:
    Først laves den en italienske marengs: sukker og vand koges til sirup (118 celcius), og hældes over letpiskede æggehvider. Massen piskes til den når stuetemperatur. 
  6. Limecurd og skyr vendes  samme. Heri tilsættes rom efter smag, og  300 g af den italienske marengs vendes i. Gelatine udblødes i koldt vand og smeltes i engryde til ca. 70 celcius, hvorefter den vendes i blandingen. 
  7. Samling:
    I ringform på ca. 22 cm udstikkes alle bunde. Formen fores med kageplast. Nederst lægges en lagkagebund. Herpå mojitomousse, så dacquoise, herpå mousse, derpå daquoise, herpå mousse igen. Kagen sættes på frys til den erfast. 
  8. Pynt evt. kagen med med macarons og tempereret hvid chokolade efter ønske. Server! 

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 4