Der er intet der slår en lun kringle og en god kop kaffe. (©DR)

Mormorkringle

Denne lækre mormorkringle, med masser af remonce, bagte Christina i Den store bagedyst 2018, da hun som barn mindes altid at nyde godt af mormors gode kringle, når hun var på besøg. Her har hun lavet sin egen udgave, hvor der nok til hele familien.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Dej

  • 37 g gær
  • 3/4 dl sødmælk, lun
  • æg
  • 1½ spsk. sukker
  • 1 stang vanilje
  • ½ tsk. salt
  • 187 g smør, blødt
  • 375 g hvedemel

Remonce

  • 150 g marcipan
  • 150 g smør, blødt
  • 150 g sukker
  • 1½ spsk. kanel
  • 1 pære

drys og pensling

  • ½ æg
  • 2 spsk. sukker
  • 75 g hasselnødder, hakkede

Fremgangsmåde

Dej

  1. Rør gær og mælk sammen i en skål.
  2. Tilsæt æg, sukker, vaniljekorn og salt.
  3. Rør skiftevis mel og det bløde smør i. Rør dejen til den er glat og stil til hævning et lunt sted i 30 min.

Remonce

  1. Marcipan rives på et rivejern.
  2. Smør, sukker og kanel tilsættes og blandes til en ensartet masse.
  3. Riv pæren groft og stil til side til senere.

Fletning af kagen

  1. Dejen rulles ud til et langt kvadrat, hvor bredden er ca. 20 cm.
  2. Skær med en lille kniv små vinger hele vejen ned af hver side af dejen. Der skal være plads i midten til remonce og pære.
  3. Smør remoncen udover midten af stykket og drys med revet pære.
  4. Start med at flette kringlen fra den ene ende til den anden, ved at skiftevis at ligge dejvingerne ind over hinanden. Gør gerne dette på et stykke langt bagepapir, da den ellers bliver svær at flytte til bageplade senere.
  5. Form den til en kringle og stil til hævning i 1 time.
  6. Pensl kringlen med æg og drys med sukker og hakkede nødder.
  7. Bages i ovnen i 15-20 min. ved 200 grader. 

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Afsnit 4