Mos af kartofler rørt med kokosvand
Mangler din kartoffelmos et tvist? Så prøv 'Nak og æd's kartoffelmos med kokosvand.
Tilberedningstid:
25 min.
Antal portioner:
4 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 800 g jævne kartofler
- 4 dl kokosvand fra friske kokosnødder
- 4 spsk. olivenolie
- 50 g smør
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne, og kom dem i en gryde.
- Dæk med koldt vand og lidt salt. Kog dem helt møre, sigt vandet fra, og lad dem dampe under låg.
- Mos kartoflerne, og rør kokosvandet i sammen med olivenolie og smør.
- Krydr med salt og peber, og varm igennem.
- Servér.