Moussaka med ostesauce er en fyldig og lækker ret, som mange kender fra Grækenland. (Foto: Rasmus Linaa ©DR)

Moussaka

Moussaka er en nem, sund og lækker hverdagsret, som er hurtig at lave. Denne opskrift er med en cremet ostesauce, som er lavet med to slags ost - men gedeosten kan evt. erstattes af en anden revet ost. Den svenske tv-kok Tina Nordström lavede i programmet Sverige rundt med Tina denne lækre moussaka med både kartofler, aubergine og squash.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Fyld

  • 800 g hakket svin og kalv
    (Kan erstattes af hakket oksekød)
  • 1 stk. løg
  • 1 tsk. salt
    (smag til)
  • 1 knivspids peber
  • 2 stk. auberginer
  • 1 stk. squash
  • 1 tsk. salt
    (til grøntsagerne)
  • 2-3 spsk. smør og olie
    (til stegning)

Ostesauce

  • 2 spsk. smør
  • 2,5 spsk. hvedemel
  • 8 dl mælk
  • 3 dl revet ost
  • 200 g chevre gedeost
  • 4 stk. tomater

Fremgangsmåde

  1. Fyld:
    Skræl og kog kartoflerne. Indstil ovnen på 180 grader.
  2. Skær løget i skiver og brun det sammen med farsen i lidt smør og olie. Krydr med salt og peber.
  3. Skær auberginer og zucchini i ½ cm tynde skiver. Læg dem i en skål og drys lidt salt over. Tryk saltet ind i og lad det stå i 10 minutter, så væden kan løbe fra. Tør det overflødige salt fra, inden skiverne lægges i moussakaen. Skær kartoflerne i skiver.
  4. Ostesauce:
    Smelt smørret og drys melet over. Rør melet godt ud, så der ikke danner sig klumper og hæld mælken i lidt efter lidt. Rør hele tiden for at undgå klumper. Lad det koge igennem i et par minutter, så det tykner.
  5. Smuldr begge ostesorter ned i saucen og lad det forsigtigt koge med i et par minutter. Smag til med salt og peber.
  6. Dæk bunden af et ildfast fad med ostesauce. Derefter kødsauce, så aubergine, zucchini og kartofler - og derefter starter du forfra. Afslut det øverste lag med ostesauce og skivede tomater. Bag moussakaen i ovnen i 30 minutter.
  7. Er der rester, kan de fryses.