Den mousserende cocktail er både enkel og elegant - perfekt til et stort selskab. (©dr)

Mousserende citron-cocktail

Vil du gerne imponere dine gæster med en frisk og boblende cocktail med gin? Så er denne friske og syrlige opskrift lige noget for dig!

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 1 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Cocktail

  • 1 mousserende
    (cava, cremant, champagne - gerne tør)
  • 1,5 cl citronsaft
  • 1,5 cl sukkersirup
  • 3 gin
  • 1 håndfuld isterninger
  • lidt kandiseret citronskal
  • 1 stk. økologisk citron
  • 150 g sukker

Fremgangsmåde

  1. Skræl nænsomt citronen så du får aflange strimler af citronskal. Sørg for, at intet af det hvide af citronen er på skallen.
  2. Blancher citronstrimlerne i en gryde 6-7 gange, hvor du skifter vandet hver gang, eller indtil vandet ikke længere tager farve.
  3. Kog to dl vand og sukker op til sukkeret er opløst. Kom citronstrimlerne heri og kog til de er gennemsigtige – omkring 30-35 minutter. Varm en ovn op på 100 grader.
  4. Når citronstrimlerne er kogt tørres de nænsomt af. Kom dem på en bageplade med bagepapir og drys let med sukker. Tørres i ovnen til de er sprøde – Cirka 40-50 minutter afhængig af ovnen.
  5. I en cocktailshaker kommes der is, gin, citronsaft og sukkersirup i. Rystet godt og kommes i en champagne skål med en isterning.
  6. Lige før servering toppes denne af med en tør, mousserende vin og den kandiserede citronskal kommes oven på.