Lækre chokoladebarer med hasselnødder og karamel. (©DR)

Mrs. Donuts chocolate bars

Marianne elsker donuts, derfor skulle hendes chokoladebarer i Den store bagedyst 2018 selvfølgelig formes som de runde kager med hul i midten. Kagerne er lavet af hasselnøddekiks med karamel og mørk chokolade.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Karamel

  • 3 dl fløde
  • 75 g glukosesirup
  • 150 g sukker

Hasselnøddekiks

  • 100 g hasselnødder, ristede og afskallede
  • 100 g sukker
  • 150 g smør
  • 2 æggeblommer
  • 1 knivspids salt
  • 4 dl hvedemel

Hasselnøddecreme

  • 100 g hasselnødder, ristede og afskallede
  • 75 g mørk chokolade
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 0,75 dl fløde

Overtræk

  • 500 g mørk chokolade
  • 50 g kakaosmør
  • hakkede hasselnødder

Fremgangsmåde

Karamel

  1. Kog sukker, glukose og fløde sammen til en tyk karamel - den skal være ca. 110-115 grader. Dette tager ca. 20 minutter.
   

Hasselnøddekiks

  1. Bland alle de tørre indridigenser, smuldr smør heri og saml dejen med æggeblommerne. 
  2. Udstik runde forme med hul i, så de passer i din donuts form. Bag dem i ca. 12 minutter ved 195 grader.

Hasselnøddecreme

  1. Blend nødderne i en minihakker til de bliver til en tykflydende masse -dette tager ca. 10 minutter. 
  2. Smelt chokoladen sammen med fløden. 
  3. Kom salt, vanilje og chokolademassen i blenderen. Rør det hele sammen til en ensartet masse. Hvis massen er for tyk tilsættes mere fløde. Kom evt lidt grofthakkede nødder i til sidst. 
  4. Kom massen i en sprøjtepose uden tyl.

Samling af kagen

  1. Kom den varme karamel ned i en donuts form - den skal kun dække bunden. Kom straks karamellen på frost. 
  2. Når massen er kold kommes en stribe hasselnøddecreme på hele vejen rundt.
  3. Kiksen kommes på og kagerne stille straks på frost igen.
  4. Imens kagerne sætter sig tempereres chokoladen sammen med kakaosmør. Den må ikke overskride 34 grader og skal lande på ca. 31 grader. 
  5. Dyp de frosne donuts i den tempererede chokolade. Drys straks med hasselnødder.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Afsnit 5