Myntedip er dejligt tilbehør til diverse kødretter eller salater. (©DR)

Myntedip

En frisk dip med yoghurt og mynte, der smager dejligt som tilbehør til f.eks. lam, diverse kødretter eller salater og arabisk mad. Anne Hjernøe lavede dippen, da hende og Anders Agger var i Wales i Brexitlandet og serverede den til mørt lammekød.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 bundt frisk mynte
  • ½ l yoghurt naturel
  • 1-2 tsk. flydende honning
  • flagesalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Hak mynten fint og bland den med de resterende ingredienser til en grov dip, der gerne må smage friskt og syrligt med et strejf af sødme. 
  2. Servér gerne dippen til lam - eksempelvis som tilbehør til denne opskrift på lam med rodfrugter og appelsin, som Anne Hjernøe også lavede i Wales.