Gyldne og sprøde Napoleonshatte er en klassiker. Disse har en sød midte af marcipan og noutgat (©DR)

Napoleonshatte

Mørdej, chokolade og marcipan går sammen i en skøn forening i napoleonshatten.

Tilberedningstid: 1 time, 15 min. Antal portioner: 14 pers.

Ingredienser

Mørdej

  • 300 g hvedemel
  • 100 g flormelis
  • 150 g smør
  • 1 stk. æg

Kransekagemasse

  • 250 g ren rå marcipan
  • 100 g flormelis
  • 1 stk. æggehvide

Diverse

  • 150 g nougat
  • 100 g usaltede pistaciekerner
  • 400 g god, mørk chokolade

Fremgangsmåde

Lac kransekagemasse

  1. Flormelisen røres ud i æggehviden. Lad det stå, til det er opløst. 

  2. "Sukkerhviden" æltes ind i marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet. 

Lav mørdej

  1. Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen køles ned. 

  2. Mørdejen udrulles forholdsvist tyndt og udstikkes i cirkler, ca. 8 cm i diameter. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. I midten af hver cirkel lægges en lille smule nougat.

  3. Kransekagemassen lægges oven på nougaten som en kugle med en diameter på cirka 3 cm. Tag en lille smule vand på hænderne, så hænger kransekagemassen ikke i. Anvend aldrig mel til dette formål.

  4. Fold nu mørdejen op omkring kransekagekuglerne med ét tryk tre steder. Brug tre fingre: venstre hånds pege- og tommelfinger og højre hånds pegefinger.

  5. Drys til sidst med lidt hakkede pistaciekerner. Bages ved 200 grader, til de er gyldne, det vil sige ca. 8 - 10 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle.

  6. Stilles i køleskab indtil de dyppes i chokolade. 

Lav chokolade-temperering

  1. Chokoladen hakkes fint. Tre fjerdedele opvarmes forsigtigt i vandbad til 48 grader. Den sidste fjerdedel kommes op i en rimelig stor skål.

  2. Hæld nu - lidt efter lidt - noget af den smeltede chokolade over i skålen med den finthakkede, usmeltede del, og lad de to dele smelte sammen. Tilføj kun mere af den smeltede del, hvis det ikke naturligt smelter sammen.

  3. Opvarm aldrig denne nu tempererede chokolade. Stivner den derimod for hurtigt, tilføjes da en anelse mere af den smeltede del. Dyp bunden af hver napoleonshat i chokolade og læg dem med bunden opad. Er chokoladen tempereret korrekt, og er Napoleonshatten tilpas kølig, vil chokoladen hurtigt størkne og blive blank