Æblechutney er skønt tilbehør til kød- og karryretter. (©DR)

Nem æblechutney

Anne Hjernøes æblechutney er nem at lave, og den smager fantastisk. Det er skøn til vinterens kød- og karryretter.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 10 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 stk. løg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4-5 kviste frisk timian
  • 1/2 dl rosiner
  • 100 g pinjekerner
  • 500 g æbler
  • 1,5 dl æblecidereddike
  • 300 g rørsukker
  • 1/2 tsk. atamon

Fremgangsmåde

  1. Løg, timian, rosiner og pinjekerner steges godt igennem i olien i 3-4 minutter. 
  2. Derefter tilsættes æbler, eddike og sukker og det hele koger til det har konsistens som en god chutney. 
  3. Chutneyen hældes på skoldede glas som evt. er skyllet med atamon. 

TIP: Bruges atamon kan chutneyen opbevares et køligt sted i op til et halvt år. Undlades atamon skal chutneyen stå i køleskabet og bruges i løbet af 1-2 mdr.