Mayonnaise - verdens nemmeste

Det behøver sådan set ikke at tage mere end et par minutter at piske en lækker hjemmelavet mayonnaise sammen. Tilføj karry, hvidløg, estragon eller chili og lav din egen variant.

Det er hurtigt at smække en lækker hjemmerørt mayonnaise sammen. (© Getty Images)

Tidsmængde: 5 min Mængde: 6 pers. Sværhedsgrad: Nem

Ingredienser

  • 1 æg

  • 2-3 tsk. hvidvinseddike (eller anden slags eddike)

  • 2 dl smagsneutral olie (eller mild olivenolie)

  • Evt. 1 tsk. sennep

  • lidt salt

Fremgangsmåde

Slå ægget ud i en skål eller et blenderglas og kom alle ingredienserne ned i.

Rør det sammen med en stavblender eller almindelig blender, indtil mayoen får den rette tykkelse.

Hæld den på glas, hvor du kan opbevare den i køleskab i en uges tid.