Østers-rullerne er herlige, små forretter til fire personer. Foto fra bogen ’Østers’, Muusman Gastro, 2016 (©DR)

Nem rulle med Østers samt sishu, koriander, daikon og agurk

Skønne ruller af rispapir fyldt med østers og krydderurter og serveret med en lækker goma mayonnaise. En nem og lækker opskrift fra kok Jan Hurtigkarl, som kan udgøre en herlig forret til fire personer

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 10 stk. østers
  • 8 stk. rispapir
  • Noget rød sishu
  • nogle koriander, mynte, basilikum eller andre krydderurter
  • lidt frisk lime
  • Nogle chiliflager
  • Noget Ristet sesam
  • noget flagesalt

Forskellige grøntsager, f.eks.:

  • Nogle Kinaradiser
  • Nogle gulerødder
  • Nogle agurker

Goma mayonaise

  • 150 g mayonaise rørt med 1/3 sesamolie og 2/3 majsolie
  • 50 g lyse sesamfrø
  • 1 lille fed hvidløg
  • 1 spsk. soja

Fremgangsmåde

Der er mange måder at spise østers på. Jan Hurtigkarl er en af ophavsmændene til bogen ’Østers’, og her har han håndplukket en af opskrifterne til dr.dk/mad's læsere:

  1. Sesamfrø ristes let brune på tør pande. Gem halvdelen til rullerne, resten knuses i en morter. 
  2. Rør de knuste sesamfrø i mayonnaisen og smag til med finthakket hvidløg, limesaft, lidt soya og flydende honning.  
  3. Halvdelen af Goma Mayonnaise bruges til rullerne, og resten tilsættes østerssaften til en let flydende konsistens og bruges til at dyppe i ved spisningen.  

Rullerne:

  1. Dyp rispapir i koldt vand et stykke af gangen til de bliver en smule bløde. Cirka 10 sekunder. 
  2. Læg rispapiret på et bræt. Fyld dem nu med grøntsager i strimler, friske, hele krydderurteblade og hakket østers vendt med Goma mayonnaise, samt ristet sesam og chili flager efter smag. 
  3. Rul rispapiret stramt omkring – lad dem stå til de skal serveres, hvor de skæres i passende ”mundrette stykker ” og serveres med Goma dressing til.  

Kilde: Jan Hurtigkarl, Erwin Lauterbach, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen ’Østers’, Muusman Gastro, 2016