Brunede kartofler er uundværlige juleaften - her får du en nem opskrift. (©DR)

Nemme brunede kartofler

Brunede kartofler behøver slet ikke at være så svære at lave. Med denne nemme opskrift har du lækre brunede kartofler på en halv time, og de bliver dækket af lækker karamel. Perfekt til julemiddagen juleaften. Du kan desuden se en video om, hvordan du nemt laver de brunede kartofler.

Kartoflerne skal helst koges og pilles dagen før.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1-1,5 kg små kartofler
  • 150 g sukker
  • 40 g smør

Fremgangsmåde

Klik play i videoen herunder og se, hvordan du laver brunede kartofler

  1. Kog kartoflerne med skræl, pil dem og læg dem på køl - gerne natten over.
  2. Varm sukkeret op på en varm pande - lad sukkeret smelte næsten helt, inden du rører.
  3. Tilsæt smørret og lad det koge kogt sammen med sukkeret.
  4. Hæld kartoflerne på panden og lad dem varme igennem i karamellen i et kvarters tid. Vær forsidtig, når du vender dem, så de ikke går i stykker.