Der er intet bedre end friskbagte boller til brunchbordet eller eftermiddagskaffen. (©DR)

Nemme koldhævede boller

Der er intet bedre en friskbagte koldhævede boller til morgenmaden. Lav dejen aftenen før, lad den hæve natten over og forkæl familie eller venner med friskbagt morgenbrød.

Dejen skal hæve i køleskabet natten over.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 5 dl koldt vand
  • 10-15 g gær
  • 3 dl grahamsmel
  • 1 dl havregryn
  • 5 dl hvedemel
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i det kolde vand, og tilsæt grahamsmel og havregryn. Bland det hele godt.  
  2.  Tilsæt hvedemel og salt , og rør dejen sammen med en stor ske og dæk skålen med film. Stil i køleskabet natten over. 
  3. Sæt ovnen på max varme. 
  4. Fordel 10-12 boller med to skeer på en bageplade med bagepapir. Sæt bollerne ind, og skru ned på 225 grader.  
  5. Bag i ca. 15 min.  eller til de lyder hule når du banker den let i bunden.