Deltagerne skulle lave klassiske flødekager i 'Den store bagedyst 2017'. Her er Micki Chengs udgave. (Foto: Allan Hansen ©DR)

Nemt med Micki - Bagedysten: Flødekage på 5 minutter

Marengs, bær, flødeskum og chokoladesovs. Det behøver ikke at være lige så svært som i sæsonpremieren af 'Den store bagedyst 2017', hvor deltagerne skulle lave flødekager. Micki Cheng har løsningen til dig.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 6 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 12 stk. marengsreder
  • 3 dl fløde
  • 2 spsk. god hindbærmarmelade
  • 50 g chokolade
  • 150 g blandede bær

Fremgangsmåde

  1. Pisk fløden til den får en fast form - men stop endelig inden den bliver for stiv og smør-agtig.
  2. Bland marmeladen i flødeskummen.
  3. Kom en klat marmeladeflødeskum på seks marengsreder (se her hvordan du bager dem selv, hvis du ikke vil købe).
  4. Top skummet med endnu en marengsrede.
  5. Kom en klat skum ovenpå reden.
  6. Pynt med blandede bær, revet chokolade eller chokoladesovs på toppen.