Hvis du er vild med chokoladebarer med peanut og karamel - og kager, der tager 10 minutter at fremstille - så er du kommet det rette sted. (Foto: Allan Hansen ©DR)

Nemt med Micki: Chokoladekage-i-kop med peanuts og karamel

For blød, for hård, for bagt, for rå. Det er ikke nemt at ramme plet, når der står souffle på menuen. Micki Cheng har knækket koden til den ultimative snydesouffle, som er lige så lækker og luftig i konsistensen og serveres elegant i kop som den ægte vare. Og så tager den endda kun et par minutter at lave. God fornøjelse!

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 1 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Dej

  • 1 stk. Snickers-bar
  • 1 stk. æg
  • 1 spsk. mælk
  • 1 spsk. olie
  • 2 spsk. mel
  • 1/4 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kakao
  • 1 tsk. vanillesukker

Topping

  • 1 spsk. is, f.eks. vanille
  • 1 håndfuld saltede peanuts
  • 1 stk. karamelsovs

Fremgangsmåde

1. Hak Snickers-baren groft.

2. Bland alle ingredienser til dejen sammen i en kop og rør godt rundt.

3. Bag kop-kagen i mikroovnen for fuld knald i ca. 2-3 minutter. Husk at holde øje med den, så den ikke eksploderer.

4. Når kagen er hævet og fin på toppen kan den tages ud.

5. Top med is, hakkede peanuts og karamelsovs og server straks.

6. Tadaaa! Turbokage i kop!