Hav kagerullen klar og forbered dig på at smage efterårets lækreste, hurtigste butterdejssnack! (Foto: Allan Hansen ©DR)

Nemt med Micki: Sprøde æblelommer

Energiniveauet er i bund og uldtrøjen er fundet frem, men frygt ej! Livet behøver ikke at være helt surt, selvom efteråret er over os. Inspireret af 'Den store bagedyst 2017' viser Micki Cheng, hvordan du kan forsøde tilværelsen med sprøde æblelommer på rekordtid.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. syrlige æbler, f.eks. Granny Smith
  • 3-4 spsk. sukker
  • 1 tsk. kanel
  • 1/4 tsk. stødt muskatnød
  • 1 tsk. maizena
  • 1 tsk. vand
  • 1 pakke færdig butterdej
  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

1. Skræl og skær æblerne i tern.

2. Kog æblerne op med sukker, kanel og muskatnød, til næsten al væden er kogt væk, og væsken er tyk som sirup.

3. Jævn æblemassen med maizena rørt op med vand.

4. Stil massen til afkøling.

5. Rul pladen med butterdej ud og rul den lidt tyndere med en kagerulle.

6. Skær 16 ens rektangler i dejen, ca. 4 x 10 cm.

7. Placer en skefuld fyld på 8 af rektanglerne.

8. Væd kanten med lidt vand og læg derefter et dejrektangel uden fyld ovenpå.

9. Tryk kanterne sammen med en gaffel.

10. Pensl lommerne med æg og bag i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter til de er flotte og gyldne.

11. Hurra! Lune æblelommer til den søde sult!