(Foto: Allan Hansen ©DR)

Nemt med Micki: Verdens nemmeste pizza

Træt af mel overalt, klistret dej på fingre og køkkengrej og boblende utålmodighed? Det er fortid, når Micki først har åbnet lynpizzahimlen for dig! Inspireret af 'Den store bagedyst 2017' viser han, hvordan man laver verdens nemmeste, hurtigste og ikke mindst velsmagende pizza.

Tænd ovnen, så den er varm og klar til at tage sig kærligt af dine lynpizzaer.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. tortillapandekager
  • 2 spsk. mascarpone
  • 1 stk. stor bagekartoffel
  • 60 g mozzarella
  • 1 dåse grøn pesto
  • 1 håndfuld rosmarin
  • 1 knivspids salt
  • 2-3 sjatter olivenolie

Fremgangsmåde

1. Smør mascarpone på tortillapandekagerne.

2. Skær kartoflen i tynde skiver og fordel dem ud over pandekagerne.

3. Stænk pesto og fordel mozzarellaen på pandekagerne.

4. Drys rosmarin og salt og hæld olie på.

5. Bag pandekagerne i ovnen i et par minutter til bunden er sprød.

6. Qui si va! Verdens nemmeste pizza. Molto delizioso.