Smørebrød er en del af vores madkultur - prøv her tre klassiske stykker i moderne udgaver. (©DR)

Olsens smørrebrød - Roastbeef, kartoffelmad og tatar

Familien Olsen lavede de bedste slags smørrebrød i Maddysten, da temaet var mormormad. Få her deres opskrifter på en klassisk roastbeef, en kartoffelmad med mayo og en hjemmerørt tatar, der løfter smørrebrødet til nye højder.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Roastbeef

  • 1 roastbeef
  • 1-2 mango
  • ca. 10 stk. cheerytomater
  • 1 bundt koriander
  • ½ limefrugt
  • lidt ahornsirup
  • 1 tsk. rød chili, hakket
  • 1 peberrod
  • lidt rosenkålsblade
  • remoulade, gerne hjemmelavet
  • ristede løg, gerne hjemmelavet

Tatar

  • 200 g tatarkød - spørg din slagter
  • 1 spsk. skalotteløg, finthakket
  • smør til stegning
  • 1 spsk. peberrod
  • 1 spsk. grov sennep
  • 4 spsk. estragon, finthakket
  • 1 stk. æggeblomme
  • 2 spsk. kapers, finthakket
  • salt og peber

Estragonmayo

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk. sennep
  • lidt citronsaft
  • salt og peber
  • 3 dl solsikkeolie
  • frisk estragon

Pynt

  • 1 skive rugbrød til drys
  • smør til steging
  • 20 g tørrede Karl Johan svampe
  • 1 dåse ørredrogn
  • frisk skovsyre til pynt
  • lidt ekstra finthakket skalotteløg

Kartoffelmad

  • 1 kg kartofler
  • 200 g svær fra bacon
  • 200 g bacon
  • 2 stk. løg
  • 1 bøtte rygeost
  • 1 l fritureolie

Mayo

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk. sennep
  • 3 dl solsikkeolie
  • lidt citronsaft
  • salt og peber

Desuden

  • godt rugbrød i skiver
  • smør til servering

Fremgangsmåde

Roastbeef

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Skær mango i og  tomater i tern. Hak koriander og chili og bland med mango-tomat-blandingen og smag til med limesaft og ahornsirup. Mangosalasaen til side indtil anretning.
  3. Steg roastbeefen på alle sider, på en varm pande, med lidt olie.
  4. Sæt stegetermometer i stegen og stil stegen i ovnen. Når stegetermometeret når 53 grader tages stegen ud af ovnen. Lad stegen skal hvile i 15-20 minutter.
  5. Blanchér lidt rosenkålsblade og lad dem dampe af på et viskestykke. Giv bladene lidt salt.

Anretning

  1. Smør rugbrødet med smør.
  2. Læg 5 skiver roastbeef på rugbrødet.
  3. Kom remoulade ovenpå og herefter stegte løg. Læg et godt lag mangosalsa ovenpå og riv godt med peberrod henover. Servér!

Tatarmad

  1. Kom det hakkede kød i en skål. Hak alle ingredienserne meget fint og rør farsen med 1 æggeblomme. Smag til med salt og peber

Estragonmayo

  1. Blend din solsikkeolie med estragon, indtil olien bliver helt grøn og ensartet.
  2. Rør æggeblomme, sennep og citronsaft sammen.
  3. Tilsæt den grønne olie lidt efter lidt under piskning, indtil du har den rette konsistens på din mayo.
  4. Smag til med salt og peber.

Pynt og anretning

  1. Blend 1 skive rug brød og steg det af i rigeligt smør på en pande, indtil det bliver sprødt. Læg det på fedtsugende papir.
  2. Karl Johan svampene og moses i en morter.
  3. Smør nu et stykke rugbrød med smør.
  4. Anret din tatar ovenpå rugbrødet og pynt med fine små klatter mayo oven på kødet. Placer roligt ørredrogn i midten af kødet.
  5. Drys med rugbrødstern, Karl Johan svampe og pynt med skalotteløg og skovsyre.

Kartoffelmad

  1. Kog dine kartofler så de stadig har lidt bid.
  2. Start med at lave en mayonnaise: rør æggeblomme, citronsaft og sennep sammen, tilsæt solsikkeolien lidt efter lidt indtil at mayo’en har den rette konsistens. Husk at sikre dig, at dine ingredienser har den samme temperatur ellers skiller mayo’en. Tilsæt derefter hele rygeosten.
  3. Skær din løg i løg ringe og vend dem i mel med salt og peber og friter dem i den 190 grader varme fritureolie.
  4. Læg dem på fedtsugende papir
  5. Skær dit bacon i tern (gem sværen) og steg dine bacontern helt sprøde og læg dem på fedtsugede papir.
  6. Skær dit svær ud i ”flæskesvær” og smid dem i varm fritureolie.

Anretning

  1. Smør en skive rugbrød med smør og læg dine udskårne kartofler på.
  2. Top med rygeostcreme ovenpå kartoflerne. Drys bacontern over.
  3. Læg dine løgringe ovenpå og top med flæskesvær og lidt grønt.

Opskriften findes i samlingen

Maddysten