Omelet en Surprise med citronparfait og marengs
Denne flotte dessert har en frisk smag af citron.
Tilberedningstid:
4 timer
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Citronparfait
- 6 stk. past. æggeblommer
- 1 dl sukker
- 1 stang vanilje
- 1,5 stk. citron (saft og skal)
- 3-4 dl fløde
Chokoladebund
- 100 g god mørk chokolade
- 100 g sukker
- 100 g smør
- 1 spsk. mel
- 3 stk. æg
- 50 g hasselnødder
Citroncreme
- 2 blade husblas
- 3-4 stk. citron (saft)
- 1 stk. citron (skal)
- 160 g sukker
- 1 stk. æg
- 60 g smør
Marengs
- 9 stk. æggehvider
- 525 g sukker
- 1 knivspids salt
Fremgangsmåde
Lav citronparfait
- Pisk æggeblommer, sukker og vanilje lyst og luftigt. Kom citronsaft og skal heri.
- Pisk fløden til flødeskum og vend i massen. Kom isen i den ønskede form og stil på køl.
Lav chokoladebund
- Bag hasselnødderne, til de "sveder" ved 175 grader i ca. 5-10 min.
- Smelt sukker, smør og chokolade over et vandbad, til det er en homogen masse.
- Pisk et æg ad gangen i chokolademassen og tilsæt til sidst mel og hakkede hasselnødder.
- Bag ved 175 grader i ca. 20-35 min.
Lav citroncreme
- Læg husblas i blød.
- Kom citronsaft, citronskal og halvdelen af sukkeret op i en gryde og bring i kog. I en anden skål kommes resten af sukkeret og ægget i og piskes sammen.
- Kom citronmassen i æggemassen og rør sammen. Kom det tilbage i gryden og kog det tykt, ca. til en 60-65 grader.
- Tilsæt husblas og rør smørret ud i massen og kom den på køl. Lad den køle meget let og hæld den over kagen og lad det sætte sig.
Lav marengs
- Smelt sukker og æggehvider over et vandbad, til sukkeret er opløst. Kom det i røremaskine og pisk nu massen helt kold. Tilsæt lidt salt og pisk den glat og lækker.
Samling
- Chokoladebund med citroncreme placeres på det ønskede fad.
- Tag isen ud og placer den oven på chokoladekagen.
- Smør marengsen ud på kagen og smør lidt gul farve i en sprøjtepose og kom resten af marengsen i posen og sprøjt kagen, som du godt kunne tænke dig og brænd den let med en gasbrænder.
- Sæt til sidst blomsterne på kagen.