En one-pot steg passer sig selv og smager fantastisk. (©DR)

One-pot steg i stegeso

I programmet Spis og spar lavede kok Jesper Vollmer denne opskrift på en nem og velsmagende one-pot oksesteg, som du kan servere både til hverdag og fest. Steg og grøntsager får lov at passe sig selv i fire timer, og du får en mør og saftig ret med masser smag.

Tilberedningstid: 4 timer Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 2 kg oksekød
    (gerne ureelt kød som bov eller bryst)
  • 3-4 gulerødder
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 kg kartofler
  • 1 bundt timian
  • evt. 1 glas hvidvin
  • vand til mere end midt på stegen
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Krydr kødet godt med salt og peber. 
  2. Skræl gulerødderne og kartoflerne men hold dem i store stykker. Pil løg og hvidløg.  
  3. Kom alt i stegesoen og sæt den i ovnen ved 150 grader i 4 timer.  
  4. Spis det møre kød og grøntsagerne sammen med lidt godt brød til at dyppe i bouillonen.