Juliane og Jakobs smukke kage pyntet med ønsket om en hvid jul. (©DR)

Ønsket om en hvid jul

Juliane og Jakob bagte i Den store Jule- og Nytårsbagedyst denne smukke julekage med ønsket om en hvid jul. Kagen pyntes som et flot snelandskab og gemmer på både trøffel og browniebunde, lagt sammen om bl.a. romcreme og en brombærmousse.

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Hvid trøffelbund

  • 400 g smør
  • 200 g sukker
  • 4 stk. æg
  • 350 g marcipan
  • 2 stk. appelsiner, skal heraf
    (usprøjtet)
  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver

Valnødde/pistaciebund

  • 100 g valnødder
  • 100 g pistacienødder
  • 110 g sukker
  • 60 g æggehvider

Browniebund

  • 135 g smør
  • 250 g 70% chokolade
  • 5 stk. æg
  • 380 g sukker
  • 65 g hvedemel
  • 2 spsk. kakao
  • 100 g valnødder
  • 0,25 tsk. bagepulver
  • 0,25 tsk. groft salt

Romcreme

  • 6 blade husblas
  • 45 g flormelis
  • 1 stang vanilje
  • 90 g past. æggeblomme
  • 1 dl mørk havana rom
  • 3 dl fløde

Brombærmousse

  • 600 g frosne brombær
  • 3 stk. citroner, saft heraf
  • 200 g sukker
  • 8 blade husblas
  • 5 dl fløde

Flødeost frosting

  • 400 g flødeost naturel
  • 200 g smør
  • 300 g flormelis

Pynt

  • 400 g marcipan
  • hvid pastafarve
  • 20 g frisk rosmarin
  • 285 g flormelis
  • lidt kakao til farven passer
  • lidt sølvpulver
  • et lille stykke gulerod
    (til snemandens næse)
  • 10 g past. æggehvide
  • 100 g glukose

Fremgangsmåde

  1. Hvid trøffelbund:
    Smør og sukker piskes blødt og cremet. Tilsæt et æg af gangen og pisk i 1 min. imellem hver. Riv marcipan og appelsinskallen og kom den i massen, og pisk til det cremet. Bland mel og bagepulver og sigt det i og vend sammen med en dejskraber.
  2. Kom et 1 cm tyk lag i en smurt springform på 20 cm. Resten bages i en smurt springform på 16 cm (skal bruges til kælkebakken).Bages ved 150 grader i bunden er let gylden og gennembagt.
  3. Kagen som er bagt i springformen på 16 cm sættes på køl til den skal bruges som kælkebakke
  4. Valnød-/pistaciebund:
    Alle nødder hakkes groft. Æggehviderne piskes med lidt sukker, hvorefter resten tilsættes lidt efter lidt. Pisk godt. Tilsæt nødderne og vend massen rundt til den er ensartet.
  5. Kom et 1 cm tyk lag i en smurt springform på 20 cm.Bages ved 17 grader til bunden er gylden.
  6. Browniebund.
    Smelt smør og chokoladen over et vandbad. Æg og sukker piskes kort sammen.Den let afkølet chokolademassen hældes i en tynd stråle ned i æggemassen, mens der piskes lige så stille.
  7. Mel, kakao, salt og bagepulver blandes og sigtes ned i dejen. Nødderne hakkes helt fint og kommes i dejen og rør til den er ensartet.
  8. Kom et 1 cm tyk lag i en smurt springform på 20 cm. og bages ved 175 grader til den lige er gennembagt
  9. Romcreme:
    Udblød husblassen i kold vand.Vaniljestangen flækkes og kornene skrabes ud og blandes med en lille smule flormelis. 
  10. Æggeblommer, flormelis og vaniljesukker piskes til æggesnaps. Rommen varmes op til 50 grader og husblassen opløses heri.Lad den køle lidt inden den hældes i en tynd stråle ned i æggesnapsen mens der piskes ved høj hastighed.
  11. Pisk fløden til en blød flødeskum. Tag 1/3 del af flødeskum og kom den over i rommassen og rør godt. Tag nu romdelen og kom over i flødeskummen. Vend forsigtig delene sammen indtil cremen er ensartet.
  12. Et 1 ½ cm tyk lag creme lægges nu imellem browniebunden og nøddebunden i en springform (20 cm) beklædt med kageplast på siderne. Stil kagen på frys mens brombærmoussen laves.
  13. Brombærmoussen:
    Udblød husblassen i koldt vand. De frosne brombær, sukker og saften fra de tre citroner bringes i kog og koges i 15 min. Massen blendes og sigtes.
  14. Husblassen kommes i (hvis brombærsaften er blevet for kold, kan den varmes lidt igen, så husblassen smelter helt).Lad det køle ned til det er håndlunt.
  15. Fløden piskes til en let flødeskum. Tag nu 1/3 del af flødeskummen og kom den over i brombærdelen. Rør godt. Tag nu brombærdelen og kom over i resten af flødeskummen. Vend de to forsigtigt sammen til moussen er ensartet.
  16. Et 1 ½ cm tyk lag mousse kommes nu ovenpå nøddebunde. Kagen sættes igen på frys i 10 min til moussen har sat sig lidt. Nu kommes kagens top på, den hvide trøffelbund. Kagen sættes igen på frys i ca. 1 time. 
  17. Flødeost frosting:
    Smørret skal være stuetemperatur inden du går i gang. Pisk smørret hvidt og helt blødt. Tilsæt flødeosten og sigt flormelissen deri. Pisk godt indtil massen er uden klumper og har en nogenlunde fast konsistens. Stil den på køl indtil kagen skal smøres op. 
  18. Pynt:
    200 g flormelis og glukosen røres sammen. Tilsæt 400 g marcipan lidt efter lidt. Ælt det hele godt sammen.  
  19. Tag ca. 50 g fra til kælken. Disse 50 g indfarves med en smule kakaopulver, til farven er fin brun. Udform nu en kælk med den brune marcipan. 
  20. Tilsæt hvide pastafarve til resten af marcipanen, til den er helt hvid . Lav nu en snemand med tre kugler, frisk rosmarinkviste bruges som arme, gulerodstykket som næse. 
  21. Øjne, mund og knapper laves i hvid og brun glasur. Glasuren laves ved at sigte 35 g flormelis som piskes med 10 g æggehvider, til det bliver blank. Tilsæt lidt kakao til halvdelen af massen og pisk til massen er ensartet .
  22. Rul nu 8 snebolde af den hvide marcipan
  23. Resten af den hvide marcipan rulles ud i 3 mm tykkelse og trykkes ud med en udstikker til snefnug .Halvdelen af snefnuggene pensels med sølvstøv. 
  24. Samling af kagen:
    Kagen tages af frost og befries fra formen. Smør kagen op med et godt lag af flødeost frostingen (pas på at den røde brombærmousse ikke kommer ud i den hvide frosting, da du så for en lyserød kage). 
  25. Den hvide trøffelkage, som ikke blev brugt som bund, skæres nu til, så det ligner en bakke. Placer kælkebakken på toppen af kagen og smør den op med et lag flødeost frosting. 
  26. Placer tilfældigt de sølv og hvide marcipansnefnug på kagens kant og på kælkebakkens bagside. Stik et par friske rosmarinkviste rundt langs kagen kanten og på kælkebakken. 
  27. Placer kælken midt på kælkebakken og lav et ’’kælke-spor’’ med en palet . Sæt snemanden neden for kælkebakken og læg sneboldene i to bunker. 
  28. Brug en sigte og drys det hele med flormelis så et ligner nyfalden sne.