Server med frisk frugt og måske et drys sukker. Det er en skøn dessert. (©Unsplash)

Oplagt mælk

Oplagt mælk er drænet yoghurt, som du nemt kan lave derhjemme. Server evt. ved at hælde lidt fløde over og spis med bær eller frugt og evt. lidt sukkerdrys på toppen. Det er en helt god morgenmad en søndag i bærsæsonen og en fin dessert året rundt.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 2 l tykmælk
  • fløde, friske bær og lidt sukker til servering

Fremgangsmåde

  1. Hæld tykmælk i et klæde, lagt i et dørslag, eller i et kaffefilter. Lad den dryppe af til den er tyk som flødeost. Den svinder ind til under det halve. 
  2. Hvis man har en form med huller i, kan den drænes i en fin facon og vendes ud på et fad. 
  • TIP: Oplagt mælk kan drænes mere eller mindre fast, som man vil. Det kan bruges i stedet for drænet yoghurt i tzatiki, og så er den basis i en hjemmelavet rygeost. Vallen kan bruges i stedet for vand i alle slags brød, og holder fint en uge i køleskabet.