(©DR)

Ossobuco på svinekød med gremolata og safranris

Den svenske tv-kok Tina Nordström lavede i programmet Tinas mad denne opskrift på en mør og smagfuld ossobuco af flæskeskank, som er nem at tilberede, og som bliver serveret med en frisk gremolata og lækre safranris.

Passer sig selv i gryden det meste af tiden.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Ossobuco

  • 4 skiver flæskeskank
    (kan erstattes af kalve- eller okseskank)
  • 1 stk. knoldselleri
  • 2 stk. gulerødder
  • 2 stk. løg
  • 1 stk. pastinak
  • 1 tsk. frisk timian
  • 2 dåser flåede og hakkede tomater
  • 3 dl hvidvin
  • 6 dl vand
  • 1 dl koncentreret hønsebouillon
    (Kan erstattes af en bouillonterning)
  • 150 g bacon
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. smør
  • 2 tsk. salt
  • 1 knivspids peber

Gremolata

  • 3 dl persille
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. citron
  • 1 spsk. olivenolie

Safranris

  • 3 dl arborioris
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. smør
  • 2 stk. skalotteløg
  • 1 stk. pose safran
  • 2 dl tomatsauce
    (fra ossobuco)
  • 4 dl vand
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Skræl og skær selleri, gulerødder, løg og pastinak i tern. Brun flæskeskanken i smør og olie i en stor gryde (gerne en støbejernsgryde). Tilsæt selleri, gulerødder, løg, pastinak og lidt frisk timian og lad det simre sammen med flæskeskanken. 

  2. Hæld de hakkede tomater, vinen, vandet og bouillonen ved og tilsæt det røgede flæsk, som er skåret i store tern.

  3. Læg låget på og lad det simre ved middel varme i 1½-2 timer. Tjek, om kødet er færdigt ved at smage på det. Tag så flæskeskanken fra og desuden 2 dl tomatsauce til risen.

  4. Lad saucen koge lidt ind. Læg derefter flæskeskanken tilbage i saucen i gryden.

  5. Gremolata:
     Bland alle ingredienserne og svits dem hurtigt i en pande. Gremolataen drysses over ossobucoen inden servering.

  6. Safranris:
    Svits risene i smør med løg og safran. Hæld de 2 dl tomatsauce og vand ved. Krydr med lidt salt. Lad det koge under låg, til risene er færdige. 

  7. Server ossobuso på en bund af safranris og drysset med gremolata.