En både frisk og sød pandekage-kage med mokka og havtorn. (©DR)

Pandekage-kage med mokka, havtorn og appelsin

En skøn pandekage-kage lagt sammen om havtorn-appelsin-marmelade, mokkamousse og chokoladesovs, der giver kagen en både frisk og intens smag. Kagen bagte Sara i Den store bagedyst 2018.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Pandekager

  • 12 dl mælk
  • 16 æg
  • 400 g smør, smeltet
  • 3 dl fløde
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 8 spsk. sukker
  • 2 spsk. citronskal

Havtorn-appelsin-marmelade

  • 600 g havtorn
  • 600 g sukker
    (+ 4 spsk.)
  • 3 appelsiner, frugtkød herfra
  • 6 tsk. melantin

Havtorn-appelsin-mousse

  • 2 dl havtorn-appelsin-marmelade
  • 2 blade husblas
  • 2 dl fløde
  • 2 past. ægghvide

Kaffebønner i chokolade

  • 50 g mørk chokolade

Moccamousse

  • 5 blade husblas
  • 1 dl sukker
  • 5 spsk. instantkaffe
  • 1½ dl vand
  • 100 g mælkechokolade
  • 5 dl fløde
  • 4 past. æggehvider

Fremgangsmåde

Pandekager

  1. Bland mel med æg lidt ad gangen. Pisk undervejs til der ikke er flere melklumper og tilsæt de sidste æg.
  2. Hæld det kogende smør i en tynd stråle i dejen mens du pisker. Rør mælken og fløden i dejen.
  3. Lad dejen hvile i mindst 30 min.

Havtorn-appelsin-marmelade

  1. Kog havton, sukker og appelsin i en gryde i ca. 10 min. 
  2. Bland melantinen med det ekstra sukker (4 spsk.), hæld det i syltetøjet og kog det op i 2 min. 
  3. Så er det færdigt og klar til at komme på køl, men tag fra til moussen inden.

Havtorn-appelsin-mousse

  1. Læg husblas i blød. Opblød i den varme syltetøj og lad det køle ned til stuetemperatur.
  2. Pisk fløde i en skål. Pist hviden i en skål.
  3. Vend halvdelen af fløden i styltetøjet, og vend så det forsigtigt med resten af fløden. 
  4. Vend til sidst hviderne i.


Kaffebønner i chokolade

  1. Temperer chokoladen og fyld den i kaffebønne-forme.

Moccamousse

  1. Læg husblas i blød.
  2. Varm sukker, instantkaffe og vand op i en gryde og smelt husblassen i den. Lad det køle af til stuetemperatur.
  3. Hak chokoladen i små stykker.
  4. Pisk flødeskum og æggehvider for sig.
  5. Vend lidt flødeskum i kaffen og vend derefter det hele sammen med æggehviderne og chokoladestykkerne. 
  6. Moussen sætte sig ret hurtigt så hav pandekagerne klar til samling.

Samling

  1. Stabel pandekage-kagen på et fad og varier lagene med marmelade, havtorn-appelsin-mousse og mokkamousse.
  2. Pynt toppen af kagen som ønsket og pynt med kaffebønnerne.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2018 - Afsnit 6