Tidsforbrug:1 time, 30 min Mængde: 8 pers.
Ingredienser
PANDEKAGEDEJ
- •
100 g hvedemel
- •
65 g sukker
- •
3 stk. æg
- •
65 g smeltet smør
- •
1 tsk. friskrevet ingefær
- •
2,5 dl sødmælk
CITRONCREME
- •
2 blade husblas
- •
150 g hvid chokolade
- •
2,5 dl piskefløde
- •
1,5 stk. økologisk citron
CITRONCONFIT
- •
2 stk. citroner
- •
100 g sukker
- •
4 spsk. vand
- •
1/2 stk. vaniljestang
- •
1,5 tsk. maizena(Blandes med en smule vand)
GLASKARAMEL
- •
200 g flormelis
Fremgangsmåde
Begynd med at lave citroncremen: Læg husblassen i blød i en ½ liter koldt vand i en ½ time. Hak den hvide chokolade fint.
Bring fløden i kog og tag gryden af varmen. Efter 5 minutter hældes den varme fløde over den finthakkede chokolade. Rør til næsten al chokoladen er smeltet.
Vrid husblassen fri for vand og kom den direkte op i den lune fløde. Når alt chokoladen er smeltet, passeres den gennem en sigte. Tilføj citronskallen og rør godt. Citroncremen afkøles i køleskab mindst 3 timer eller gerne til næste dag.
Lav pynt af glaskaramel: Flormelis smeltes over sagte varme til gylden karamel. Pas på det ikke får for meget varme. Læg karamellen i skefulde på et stykke bagepapir og stryg massen ud med en paletkniv. Når karamellen skal bruges, vendes bagepapir nedad mod et stykke bagepapir og massen frigøres forsigtigt.
Pandekagedej: Bland mel og sukker, og pisk godt med alle æggene. Smelt smørret på den pande, hvorpå pandekagerne skal steges. Pisk det smeltede smør og fintrevet frisk ingefær i. Pisk til sidst mælken i.
Steg pandekagerne ved god varme på en pande, der er 25 cm i diameter.
Citronconfit: Skær bund og top af citronerne. Lad citronerne stå på bunden og skær med en skarp kniv hele skallen af. Skær nu den "nøgne" citron i fileter ved hele tiden at skære langs lamellerne.
Den ½ vaniljestang flækkes på den lange led. Vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med en anelse af sukkeret med en paletkniv, så kornene skilles ad. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, citronfileter og vand koges kort op og jævnes med en anelse maizena udblødt i lidt vand.
Confit'en skal kun jævnes en anelse med maizenablandingen - absolut ikke tykne. Afkøl helt inden servering. Confit'en kan opbevares på køl 2 - 3 dage.
Citronpandekager: Læg alle de kolde pandekager ud på et bord. Pisk den kolde citroncreme luftig med en håndmikser og fordel den på pandekagerne. Stryg cremen tyndt ud med en paletkniv, så den dækker hele pandekagen.
Rul pandekagerne omhyggeligt sammen, læg dem på et fad med lige bund og dæk med film. Stil fadet i køleskab 1-2 dage indtil servering. Skær hver af de helt kolde citronpandekager i 2 meget skrå skiver - enderne bruges ikke.
Anret skiverne elegant oven på hinanden. Lun citronconfit'en en anelse og server straks.