Drys den lækre salat med peanuts og smag det asiatiske køkken! (©DR)

Panko paneret torsk med asiatisk salat

Denne lækre asiatiske ret tager under en halv time at lave! Den er sund, spændende og smagfuld - altså perfekt til aftensmaden i hverdagene.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Asiatisk salat

  • 0,5 stk. hvidkål
  • 300 g grønne bønner
  • 1-2 stk. saftige, let syrlige æbler
  • 1 bundt koriander
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 håndfuld thai basilikum
  • 1 stk. rød chili
    (Medium styrke.)

Dressing

  • 1 dl fiskesauce
  • 0,5 stk. rød chili
  • 2 stk. citroner
  • 2 stk. lime
  • 2-3 spsk. rørsukker
  • 1 håndfuld peanuts

Panko paneret torskefilet

  • 500 g torskefilet
  • 2-3 stk. æg
  • 1 håndfuld panko rasp
  • 1 smule kokosolie

Fremgangsmåde

Lav først salaten: 

  1. Hvidkål snittes i helt fine strimler. Bønnerne blancheres kort og vendes i kålen. Chili og rødløg snittes helt fint og vendes i salaten. 

  2. Skær æbler i små tern og vend dem i sammen med groft hakket koriander, mynthe og thai basilikum, lige inden servering, og mariner det hele med dressingen.

Lav dernæst dressing: 

  1. Opløs sukker i citrus saft og pisk det sammen med fiskesauce og fint snittet chili. Smag på dressingen og tilsæt de enkelte ingredienser alt efter hvor sursød, salt eller stærk man ønsker den. Vend hakkede peanuts i inden salaten marineres.

Paner torsken: 

  1. Torsken deles i 4 stykker og vendes først i pisket æg og dernæst i panko rasp. De panerede stykker torsk steges sprøde og gyldne på begge sider i rigeligt kokosolie, ca. 2 min på hver side. Læg dem på fedtsugende papir og giv dem lidt salt. 

  2. Server et stykker panko paneret torsk med en god portion salat.