Nem og lækker aftensmad, som du kan lave i en hurtig vending. (©DR)

Pastaret med grønt

I programmet Spis og spar gav kok Jesper Vollmer bud på nemme og billige opskrifter på hverdagsmad. Her er en nem pastaret med grøntsager, som du kan lave i en hurtig vending og som smager godt. Hvis du har lidt rester af kød, kan de fint strimles og tilsættes. Der er ikke angivet mængder i opskriften, men du laver bare den mængde, der passer dagen. Det kan ikke gå galt.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • pasta, den slags du foretrækker
  • sprøde grøntsager som peberfrugt, fennikel agurk mv.
  • rød pesto
  • lidt olivenolie
  • lidt eddike
  • salt og peber
  • evt. krydderurter

Fremgangsmåde

  1. Kog pastaen efter anvisningerne på pakken.
  2. Skyld og snit eller hak dine grøntsager i små stykker. Vend med de kogte pasta.
  3. Vend det hele sammen  med den røde pesto, og smag til med olie, eddiken, salt og peber, så det er saftigt og smager dejligt. Olie-eddikedressingen vil “tilberede” grøntsagerne lidt, så de ikke er rå.
  4. Der kan sagtens suppleres med rester af kød her også. Kylling, svinekød, bøffer i strimler etc.


Opskriften findes i samlingen

Skønne og nemme pastaretter