Peberandebryst med pocherede figner er en nem ret og fantastisk lækker måde at servere andebryst på. (©Scanpix)

Peberandebryst med pocherede figner

Denne opskrift på stegt andebryst med pocherede figner og sprødt hvidløgsdrys er en lækker hverdagsret eller en oplagt ret til gæster. Opskriften er nem at følge, og kan du ikke få fat i friske figner, kan du f.eks. bruge pærer i stedet.

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 4 stk. store andebryster
  • 3 spsk. groftkværnet sort peber
  • 2,5 dl olie
    (til stegning)
  • 4 stk. modne figner
  • 2,5 dl balsamicoeddike
  • 12 fed hvidløg
  • 1-2 tsk. salt
    (efter smag)
  • 1 dl brøndkarse

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180 grader. Drys peberet ud på en tallerken, og pres skindsiden af andebrysterne ned i det.
  2. Opvarm 1 spiseskefuld olie på en stegepande og steg andebrysterne på skindsiden 4-5 minutter, til de er gyldne. Sæt stegepanden ind i ovnen, og steg dem videre i 5 minutter. Tag dem ud, og lad dem hvile 3-5 minutter.
  3. Prik fignerne med en tyk nål, og læg dem i en gryde med balsamicoeddiken. Varm eddike og figner forsigtigt op og lad det småkoge i 4-5 minutter. Tag gryden af varmen.
  4. Skær hvidløg i tynde flager. Varm den resterende olie op i en gryde og frituresteg hvidløgsflagerne, til de er gyldenbrune. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir og drys med salt.
  5. Skær hvert andebryst ud i fem medaljoner og anret dem i en halvcirkel på tallerkenen. Halvér figenerne og læg dem ved siden af sammen med brøndkarse og hvidløgsflager. Server med stegeskyen og den indkogte balsamicoeddike.