Pirogger
Klassiske, russiske pirogger der fungerer som tilbehør, men som også kan bruges som snack, eller til madpakken.
Vær opmærksom på at dejen skal hæve 1 time.
Tilberedningstid:
40 min.
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
Dej
- 25 g gær
- 2 dl lunt vand
- 2 spsk. olie
- 1 stk. æg
- 1 tsk. salt
-
6-7 dl
hvedemel
(ca. 360-420 g)
- 1 stk. æg til pensling
Fyld
- 500 g hakket oksekød
- 2 stk. løg
- 5 stk. hvidløg
- 2 stk. gulerødder
- 1 smule paprika
- 1 smule tomatpuré
- 1 bundt hakket dild
- 1 smule salt
- 1 smule peber
Fremgangsmåde
- Opløs gær i vand i en skål. Rør olie, æg og salt i. Tilsæt melet lidt ad gangen, til dejen er jævn.
- Ælt dejen grundigt på køkkenbordet. Lad den hæve under et rent viskestykke 1 time.
- Til fyld steges løg og hvidløg klare. Tilsæt oksekød og steg som til millionbøf. Tilsæt finthakkede gulerødder, tomatpuré og paprika og steg videre. Kom lidt vand ved, hvis det steger tørt. Når alt er mørt, vendes dilden i, og der smages til med salt og peber.
- Del dejen i 8 dele, tril til kugler og rul ud som tynde cirkler. Læg skefulde af fyld på, fold over til halvmåneform og tryk sammen med en gaffel. Pensles med æg og bages i ca. 15 min. ved 225 grader.