Pistaciesnitter
I 'Den store bagedyst' lavede Anam disse lækre snitter med pistacie. Her får du opskriften.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Mørdej
- 2 æg
- 150 g smør
- 300 g mel
- 100 g flormelis
- 1/2 tsk. salt
Pistaciefrangipane
- 100 g usaltede pistacienødder
- 100 g mandelmel
- 50 g marcipan
- 150 g flormelis
- 2 æg
- 100 g smør
- 1 knivspids grøn madfarve
Fremgangsmåde
Mørdej
- Sigt mel og flormelis i en skål og kom den kolde smør, som er skåret i tern, i. Blend det sammen i en blender.
- Saml dejen med æggene og form den til en kugle. Pak den ind i husholdningsfilm og kom den i køleskabet i 1/2 time.
- Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og læg den på en bageplade. Stik en bund ud med en kvadratisk bageramme (23 x 29 cm) og lad rammen sidde. Fjern overskydende dej.
Pistaciefrangipane
- Kom pistacienødderne, mandelmel, flormelis, smør, marcipan, æg og en knivspids grøn madfarve i en blender og blend massen til ensartet form.
- Fordel pistaciefrangipanen oven på bunden (i bagerammen) og jævn overfladen med en kagespartel.
- Bag kagen i ca. 25 minutter ved 175 grader, indtil den er let gylden. Lad kagen køle helt af.
Anretning
- Udstik otte hjerteformede snitter.
- Temperer 200 g mørk chokolade og dæk de hjerteformede snitter med chokoladen.
- Blend ca. 100 g pistacienødder og dæk kanterne af hjertesnitterne med nødderne.